AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
Månedens afgørelse: T:BB 2026.532 – Sag nr. C-16910 afsagt den 19. februar 2026
Denne måneds afgørelse omhandler betydningen af nye myndighedskrav i en entreprise. Sagen angik nærmere, om en entreprenør fortsat var bundet af en aftalt optionspris, idet nye krav til håndtering af PFAS-forurenet slam ændrede forudsætningerne for ydelsen væsentligt.
Resume
En bygherre (BH) og en entreprenør (E) indgik en entreprisekontrakt om afhentning, transport og slutanbringelse af biogødning fra et renseanlæg. Entreprisen omfattede håndtering af slam fra flere renseanlæg, og kontrakten var baseret på enhedspriser for A-slam samt optionspriser for håndtering af B- og C-slam.
Efter kontraktgrundlaget var C-slam betegnelsen for slam, der ikke kunne udbringes på landbrugsjord, og som derfor skulle bortskaffes på anden måde, typisk ved forbrænding. Kontrakten blev efterfølgende forlænget ved allonge, således at samarbejdet fortsatte frem til udgangen af 2024.
Efter kontraktens indgåelse fastsatte Miljøstyrelsen nye myndighedskrav og vejledende grænseværdier for PFAS i spildevandsslam. Det medførte, at betydelige mængder slam fra renseanlæggene ikke længere kunne håndteres som almindeligt slam til jordbrugsformål, men i stedet skulle håndteres som PFAS-forurenet slam og slutdisponeres ved forbrænding.
E håndterede herefter PFAS-slammet og fakturerede arbejdet til priser, der væsentligt oversteg den aftalte optionspris for C-slam. BH gjorde gældende, at PFAS-slammet måtte anses som C-slam efter kontrakten, og at E derfor var bundet af den aftalte optionspris. BH krævede som følge heraf tilbagebetaling af ca. 7 mio. kr.
E gjorde omvendt gældende, at de nye myndighedskrav havde ændret forudsætningerne for ydelsen væsentligt. Efter E’s opfattelse var der ikke blot tale om en større mængde C-slam, men om en væsentligt anderledes og mere byrdefuld ydelse, bl.a. som følge af kravene til lagring, forbrænding, temperatur og kapacitet.
Voldgiftsretten fandt indledningsvist, at PFAS-slammet som udgangspunkt var omfattet af entreprisekontrakten og måtte henføres til kategorien C-slam. Aftalen omfattede således som udgangspunkt de typer biogødning, der i aftaleperioden skulle håndteres fra renseanlægget.
Voldgiftsretten fandt imidlertid samtidig, at E ikke var bundet af den aftalte optionspris for C-slam. Retten lagde vægt på, at de nye og skærpede myndighedskrav havde ændret forudsætningerne for ydelsen væsentligt, og at kontrakten ikke entydigt regulerede parternes retsstilling i en sådan situation.
Voldgiftsretten lagde i den forbindelse vægt på, at udbudsmaterialet på den ene side indeholdt oplysninger om, at ændringer i lovgivningen kunne medføre ændringer i slammets klassificering, men at andre dele af kontraktgrundlaget på den anden side forudsatte, at nye myndighedskrav kunne føre til forhandlinger om ændringer i aftalen.
På den baggrund fandt voldgiftsretten, at den tilbudte optionspris for C-slam ikke var gældende for kørsel, lagring og slutdisponering af PFAS-slam. E havde derfor krav på betaling for de rimelige meromkostninger, som de nye myndighedskrav havde medført.
Voldgiftsretten fandt desuden, at E havde gjort det tilstrækkeligt tydeligt, at arbejdet blev faktureret til en anden og højere pris end den aftalte optionspris. Dette fremgik blandt andet af E’s fakturaer, hvor der var taget forbehold for regulering af prisen afhængigt af de faktiske omkostninger ved håndteringen af PFAS-slammet.
Ved vurderingen af, om E’s fakturerede pris var rimelig, lagde voldgiftsretten vægt på de fremlagte fakturaer og opgørelser. BH var i perioden fra 1. januar 2022 til 31. december 2024 blevet faktureret med i alt 12.450.000 kr. for håndteringen af PFAS-slam, mens E’s omkostninger til underleverandører udgjorde 9.476.855 kr. Dette svarede til en fortjeneste på 23,9 %, hvilket lå på niveau med E’s gennemsnitlige indtjening på håndtering af slam i perioden 2019-2024.
Voldgiftsretten fandt derfor, at E’s krav på betaling for håndteringen af PFAS-slam var rimeligt. BH fik ikke medhold i tilbagebetalingskravet, og E blev frifundet. E fik samtidig medhold i sit krav på betaling af restvederlag på 481.195 kr.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Afgørelsen illustrerer først og fremmest, at en aftalt optionspris ikke nødvendigvis kan fastholdes, hvis nye myndighedskrav ændrer ydelsens forudsætninger væsentligt. Selvom PFAS-slammet som udgangspunkt kunne henføres til kontraktens kategori for C-slam, fandt voldgiftsretten, at de nye krav til håndtering og slutdisponering ændrede ydelsen så meget, at optionsprisen ikke længere var gældende.
Kendelsen viser dermed, at det ikke kun er ordlyden af en prisbestemmelse, der er afgørende. Det har også betydning, om den ydelse, der faktisk skal udføres, svarer til den ydelse, som parterne havde for øje, da prisen blev aftalt.
Afgørelsen understreger samtidig vigtigheden af, at kontrakter klart regulerer risikoen for ændrede myndighedskrav. Dette er særligt relevant i kontrakter, hvor ydelserne er tæt forbundet med miljøregulering, affaldshåndtering, jordforurening, råstoffer eller andre myndighedsregulerede forhold.
Endelig illustrerer afgørelsen, at et krav om merbetaling skal kunne underbygges. E fik medhold i sin fakturerede pris med en fortjeneste på 23,9%, blandt andet fordi de fakturerede beløb blev anset for rimelige og dokumenterede, herunder ved opgørelser over omkostninger og en fortjeneste, der lå under niveauet for E’s gennemsnitlige indtjening over en treårig periode forud for gennemførelsen af de nye myndighedskrav.
Øvrige afgørelser
Forsinkelse
I sagen havde en bygherre (BH) indgået en entreprisekontrakt med en entreprenør (E) om renovering af et idrætscenters svømmefaciliteter for ca. 10,7 mio. kr. ekskl. moms. AB 18 var aftalt. Aflevering var planlagt til marts 2024, men blev ikke gennemført, da BH nægtede at modtage arbejdet med henvisning til væsentlige mangler, herunder utætheder i svømmebassinet. Efter syn og skøn tilbød E at afhjælpe manglerne i overensstemmelse med skønsmandens anbefalinger, men BH ophævede kontrakten og lod arbejdet færdiggøre af andre entreprenører. Der opstod herefter tvist om blandt andet dagbod, afhjælpningsret og driftstabserstatning.
Voldgiftsretten fandt, at der forelå væsentlige mangler, som hindrede ibrugtagning af bassinet, og E var derfor dagbodsansvarlig frem til ophævelsestidspunktet. Ophævelsen blev imidlertid anset for uberettiget, da E efter AB 18 §§ 48-49 fortsat havde ret og pligt til at afhjælpe manglerne og havde tilbudt at gøre dette. Erstatning for mangler blev herefter af Voldgiftsretten nedsat til det beløb, som det ville have kostet E at foretage udbedring uden tillæg for dækningsbidrag og moms. BH’s krav på driftstabserstatning blev ligeledes afvist.
Mangler
Mellem en underentreprenør (UE) og en hovedentreprenør (HE) opstod der tvist om betaling for udført tagdækningsarbejde. HE afviste at betale de fremsendte fakturaer og gjorde blandt andet gældende, at arbejdet var mangelfuldt som følge af vandindtrængen, og at der kunne ske modregning for både mangler og forsinkelse. UE bestred dette og gjorde gældende, at arbejdet var udført i overensstemmelse med det aftalte grundlag.
Voldgiftsretten fandt, at HE ikke havde godtgjort, at der forelå mangler ved UE’s arbejde. Der var ikke gennemført syn og skøn, og den fremlagte staderegistrering dokumenterede ikke årsagen til den påståede vandindtrængning. Voldgiftsretten fandt det således ikke godtgjort, at der var mangler ved UE’s arbejder.
Rådgiveransvar
Mellem en totalrådgiver (TR) og en underrådgiver (UR) opstod der tvist om betaling for teknisk ingeniørrådgivning vedrørende en tilbygning. UR krævede betaling af et resthonorar på kr. 217.875 inkl. moms, mens TR gjorde gældende, at UR ikke havde leveret de aftalte ydelser, herunder certificerede statiske beregninger. TR havde derfor ophævet aftalen og lod statik- og brandydelser udført af en tredjemand, hvorfor TR havde udgifter, der udlignede resthonoraret.
Voldgiftsretten fandt, at det som udgangspunkt påhviler den underrådgivende ingeniør at levere eller sørge for levering af certificerede statiske beregninger, medmindre andet klart er aftalt. Da UR ikke havde godtgjort, at ansvaret for certificeringen var overdraget til TR, blev det lagt til grund, at de ydelser, som TR havde købt hos tredjemand, skulle være udført af UR. Idet TR’s dokumenterede udgifter oversteg UR’s honorarkrav, blev UR’s krav anset for udlignet ved modregning, hvorfor TR blev frifundet.
Erstatningsopgørelse
Mellem en underentreprenør (UE) og en totalentreprenør (TE) opstod der tvist om, hvorvidt der var indgået en bindende aftale om en samlet malerentreprise i tre etaper. Aftalen var ikke underskrevet, men parterne havde afholdt entreringsmøder, udvekslet kontraktudkast, og UE havde påbegyndt arbejdet i etape 1. Efter samarbejdets ophør engagerede TE en anden maler til at færdiggøre arbejdet, idet TE gjorde gældende, at der ikke var indgået aftale om etape 2 og 3, mens UE krævede betaling for udeståender og erstatning for tabt dækningsbidrag.
Voldgiftsretten fandt, at der var indgået en bindende aftale om den samlede malerentreprise, og at TE havde misligholdt aftalen ved at bringe samarbejdet til ophør og antage en anden underentreprenør. UE havde derfor krav på erstatning for tabt dækningsbidrag. Erstatningen blev dog fastsat skønsmæssigt til kr. 500.000 (mod krævet ca. kr. 1,5 mio.), da UE ikke havde dokumenteret det forventede dækningsbidrag ved den konkrete entreprise tilstrækkeligt.
Andet
I sagen havde en fagentreprenør (FE) beskadiget et fiberkabel i forbindelse med nedskruning af skruepæle. FE blev ved byretsdom pålagt erstatningsansvar over for ledningsejeren, hvorefter FE’s forsikringsselskab rejste regreskrav mod hovedentreprenøren (HE). Tvisten angik navnlig, hvem der i det indbyrdes forhold bar risikoen for ledningsskaden, samt om regreskravet var forældet.
Voldgiftsretten fandt, at det efter parternes aftale påhvilede HE at foretage den nødvendige verificering af hindringer i jorden, herunder ledninger, og at FE alene skulle nedskrue pælene efter HE’s afsætning. Da HE ikke havde foretaget tilstrækkelige ledningsmæssige undersøgelser, måtte HE bære risikoen for skaden i det indbyrdes forhold. Voldgiftsretten fandt også, at procesunderretningen under den tidligere byretssag havde forældelsesafbrydende virkning, selv om regreskravet skulle afgøres ved voldgift. HE blev derfor pålagt at betale regreserstatning.
En forbrugerbygherre (BH) havde antaget en entreprenør (E) til opførelse af et enfamilieshus. Efter entreprisens afslutning opstod der tvist om en række påståede mangler ved byggeriet, herunder om BH ved en tidligere aftale om entreprisens afslutning havde afskåret sig fra senere at gøre yderligere mangler gældende, samt om E fortsat havde ret til at afhjælpe manglerne.
Voldgiftsretten fandt, at BH som forbruger ikke var afskåret fra senere at påberåbe sig mangler, selv om parterne tidligere havde indgået en aftale om entreprisens afslutning. Voldgiftsretten fandt endvidere, at E’s afhjælpningsret var bortfaldet som følge af det lange sagsforløb, de betydelige uenigheder om manglernes eksistens og omfang samt E’s afvisning af mangler, der senere blev dokumenteret ved syn og skøn. BH’s krav blev dog nedsat skønsmæssigt.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Regeringen vil gøre op med byggeriets regeljungle
Det nye regeringsgrundlag har sat fornyet fokus på en problemstilling, som bygge- og anlægsbranchen har peget på gennem længere tid: at komplekse regler og lange sagsbehandlingstider kan gøre det sværere at bygge, renovere og omdanne eksisterende bygninger.
Ifølge Dansk Erhverv lægger regeringen blandt andet op til et eftersyn af bygningsreglementet, så det bliver enklere at renovere, omdanne og bygge nyt. Organisationen fremhæver samtidig behovet for initiativer, der kan nedbringe ventetiderne på kommunernes byggesagsbehandling, da lange sagsbehandlingstider kan få betydning for investeringer, produktivitet og lokale arbejdspladser.
Tallene viser samtidig, hvorfor byggesagsbehandling fortsat fylder i branchen. KL har oplyst, at kommunerne i 2025 behandlede 7 % flere byggesager end i 2024, men at kun 59 % af sagerne blev behandlet inden for servicemålene. DI Byggeris analyse viser tilsvarende, at den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldt til 56,4 dage i 2025, men at sagsbehandlingstiden samtidig steg i 60 af landets 98 kommuner.
Forskellene mellem kommunerne er fortsat markante. Ifølge DI Byggeri tog det i 2025 gennemsnitligt 2 dage at få behandlet en byggesag i Vallensbæk Kommune, mens det i Frederikssund Kommune tog 200 dage. Det peger på, at der fortsat er et betydeligt forbedringspotentiale i de kommuner, hvor sagsbehandlingen er længst.
Spørgsmålet om regelforenkling handler dog ikke kun om nybyggeri. Dansk Erhverv fremhæver også regeringens ambition om at gøre det mere attraktivt at bevare, renovere og omdanne eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Det kobles samtidig til en bredere dagsorden om cirkulær økonomi, råstoffer og bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse.
Samlet set viser udviklingen, at regelforenkling og hurtigere byggesagsbehandling igen står højt på dagsordenen i bygge- og anlægsbranchen. Brancheorganisationerne ser positivt på de politiske ambitioner, men tallene fra KL og DI Byggeri viser samtidig, at der fortsat er store forskelle i kommunernes behandling af byggesager. Det bliver derfor centralt at følge, om ambitionerne omsættes til konkrete ændringer, som kan mærkes i praksis hos bygherrer, entreprenører og rådgivere.
Kilder:
Godt nyt for byggebranchen: Stærke grønne ambitioner og opgør med byggeriets regeljungle i nyt regeringsgrundlag – Læs artiklen her.
Hvad betyder regeringsgrundlaget for dig? – Læs artiklen her.
Kommunerne behandler flere byggesager – Læs artiklen her.
Fremskridt i få kommuner sikrer kortere ventetid på en byggetilladelse – Læs artiklen her.
Udvalgte nyheder
Asbestopgaver næsten fordoblet før totalforbud mod højtryksspuling – Læs artiklen her.
Byggeriet mangler sand, grus og ler: Region vedtager ny råstofplan – Læs artiklen her
Markedsdialog er en nøgle til at indfri bæredygtighedsambitionerne – Læs artiklen her.
Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet – Læs artiklen her.
Regeringen vil blande sig i, hvornår boligejere må rive huse ned for at bygge nyt – Læs artiklen her.
Sundheds-og omsorgspladser til sårbare ældre kræver én mia. til ombygninger – Læs artiklen her.
Mens en byrde afskaffes kommer en ny og større til – Læs artiklen her.
Håndværkere drukner i byggeaffald – Læs artiklen her.