Vi er stolte af at kunne dele, at vores kollega, advokat (H) Jeppe Brandorff Stefansen, er medforfatter til 2. udgave af “Ejendomme I – Formueret mv.”
Jeppe har mange års erfaring med bl.a. rådgivning og tvistløsning inden for fast ejendom og har i såvel 1. som 2. udgave bidraget med kapitlerne om misligholdelse fra købers side, misligholdelse fra sælgers side samt bortfald af misligholdelsesbeføjelser.
Om arbejdet med bogen udtaler Jeppe:
“Jeg har haft fornøjelsen af at være medforfatter til kapitlerne om misligholdelse fra købers side, misligholdelse fra sælgers side og bortfald af misligholdelsesbeføjelserne.
En stor tak til professor lic.jur. Hans Henrik Edlund og advokat (H) Rasmus Mehl for et både fagligt inspirerende og særdeles behageligt samarbejde. Det har været et privilegium at få lov til at bidrage til et værk, som, jeg er sikker på, vil finde vej til mange skriveborde hos advokater, ejendomsmæglere, ejendomsadministratorer, ejendomsinvestorer og andre, der beskæftiger sig med overdragelse og ejerskab af fast ejendom.
Jeg glæder mig til at se bogen komme i anvendelse – og håber naturligvis, at kapitlerne om misligholdelse mest bliver læst af faglig interesse og ikke af nødvendighed.”
Hos Dianati & Klink Larsen Advokatpartnerselskab prioriterer vi høj faglighed og videndeling, og vi er glade for, at Jeppe har haft mulighed for at bidrage til et værk, der uden tvivl vil blive et vigtigt opslagsværk for praktikere inden for fast ejendom.
Bogen kan købes her.