AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
Månedens afgørelse: T:BB 2026.837 – Sag nr. C-16420 afsagt den 19. marts 2026
Denne måneds afgørelse omhandler grænsen mellem ekstraarbejder og kontraktarbejder samt betydningen af bygherrerådgiverens godkendelse af aftalesedler. Herudover vedrører sagen spørgsmål om entreprenørens krav på indeksregulering.
Resume
En hovedentreprenør (HE) og en bygherre (BH) en hovedentreprisekontrakt om udskiftning af brugsvandsinstallationer i otte boligblokke. Entreprisesummen var aftalt til ca. kr. 9,8 mio. ekskl. moms, og AB 18 var aftalt mellem parterne. Parterne havde aftalt, at arbejdet skulle udføres i perioden fra den 13. september 2021 til den 12. juli 2022, hvorefter BH kunne pålægge dagbod. BH’s byggerådgiver (BH-R) forestod byggeledelsen og fagtilsynet.
Under udførelsen af arbejderne blev der udstedt en række aftalesedler vedrørende påståede ekstraarbejder, som ubestridt blev godkendt af BH-R. En væsentlig del af de udstedte og fakturerede aftalesedler blev betalt af BH, mens de resterende aftalesedler ikke blev betalt. Det samlede krav vedrørende de fakturerede ekstraarbejder udgjorde ca. kr. 5,7 mio. ekskl. moms.
Der opstod mellem parterne uenighed om, hvorvidt de betalte og ubetalte aftalesedler vedrørte ekstraarbejder eller kontraktarbejder. Herudover var parterne uenige om, hvorvidt BH var bundet af BH-R’s godkendelser af aftalesedlerne, og i hvilket omfang BH havde et tilbagesøgningskrav vedrørende de allerede betalte aftalesedler.
HE nedlagde påstand om betaling af kr. 2.122.674,04 inkl. moms, der omfattede seks ubetalte fakturaer, en ubestridt faktura vedrørende restentreprisesummen på kr. 70.726,25 inkl. moms samt et krav om indeksregulering af entreprisesummen i medfør af AB 18 § 34, stk. 2. BH nedlagde desuden selvstændig påstand om et tilbagesøgningskrav på kr. 1.381.960,00 inkl. moms vedrørende de allerede betalte aftalesedler.
For så vidt angår spørgsmålet om BH-R’s fuldmagt gjorde HE gældende, at BH-R var legitimeret med en adfærdsfuldmagt, der rakte ud over legitimationen efter AB 18 § 28, stk. 2 og en stillingsfuldmagt. BH bestred dette og gjorde herudover gældende, at betalingerne var sket med tilbagesøgningsforbehold.
Voldgiftsretten fandt indledningsvist ikke godtgjort, at BH-R havde en videregående fuldmagt end den, der følger af AB 18 § 28, stk. 2 og ABR 18 § 26, stk. 2. Som følge heraf fandt voldgiftsretten, at BH-R’s godkendelse af de enkelte aftalesedler ikke bandt BH til betaling for de pågældende arbejder, hvis disse måtte anses for kontraktarbejder, og at betalinger, der allerede var foretaget med tilbagesøgningsforbehold, kunne kræves tilbage.
Voldgiftsretten gennemgik herefter de enkelte aftalesedler og fandt, at nogle krav vedrørte betalingsberettigede ekstraarbejder, mens de øvrige arbejder skulle anses for kontraktarbejder, herunder som følge af, at HE ikke havde tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå betalingsberettigede ekstraarbejder.
BH fik herefter medhold i et tilbagesøgningskrav på kr. 992.210,00 inkl. moms, idet det ikke var blevet tilstrækkeligt dokumenteret af HE, at der forelå betalingsberettigede ekstraarbejder.
Vedrørende spørgsmålet om HE’s krav på indeksregulering for perioden april 2022 til januar 2023 udtalte voldgiftsretten, at HE som udgangspunkt havde ret til indeksregulering af entreprisesummen for arbejder udført 12 måneder efter tilbudsdagen. Voldgiftsretten udtalte herefter, at hverken de indtrådte forsinkelser fra september 2022, som HE bar risikoen for, eller BH’s forudsætninger om uændrede omkostninger kunne føre til en fravigelse af dette udgangspunkt. Det forhold, at kravet på indeksregulering først blev fremsat senere end betalingen af de enkelte acontofakturaer, kunne heller ikke afskære HE fra at kræve indeksregulering, idet de relevante indekstal ikke var kendt på tidspunktet for betaling af acontofakturaerne. HE fik derfor medhold i et krav på kr. 765.495,34 inkl. moms vedrørende indeksregulering.
HE fik således samlet set medhold i kr. 1.495.086,94 inkl. moms, og efter modregning i BH’s tilbagesøgningskrav på kr. 992.210,00 inkl. moms blev BH herefter dømt til at betale kr. 502.876,94 inkl. moms til HE.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Kendelsen illustrerer først og fremmest, at en rådgivers godkendelse af aftalesedler ikke nødvendigvis binder bygherren til betaling, hvis det efterfølgende viser sig, at de omhandlede arbejder må anses for kontraktarbejde. Dertil har bygherren mulighed for tilbagebetaling, hvis betaling er sket med udtrykkeligt tilbagesøgningsforbehold.
For så vidt angår spørgsmålet om indeksregulering viser kendelsen, at en entreprenør kan fremsætte krav om indeksregulering i medfør af AB 18 § 34, stk. 2, selv efter betaling af acontoydelserne, når de relevante indekstal ikke forelå på tidspunktet for betalingen.
Øvrige afgørelser
Ekstraarbejde
En bygherre (BH) og hovedentreprenør (HE) indgik en hovedentreprisekontrakt om udskiftning af tag og eftergang af facader på en ejendom, og under udførelsen opstod der uenigheder mellem parterne. BH fremsatte krav på dagbod som følge af HE’s væsentlige overskridelse af afleveringsfristen, mens HE krævede tidsfristforlængelse samt betaling for ekstraarbejder og forlænget byggepladsdrift.
Voldgiftsretten fandt, at dagboden ikke var varslet i rimelig tid, jf. AB 18 § 40, stk. 4, litra b og c, hvorfor BH ikke kunne kræve dagbod. HE fik anerkendt ekstraarbejder for kr. 540.650,86 inkl. moms samt tilkendt tidsfristforlængelse på 46 arbejdsdage. En væsentlig del af de af HE krævede tillægsdage og byggepladsomkostninger blev imidlertid afvist, idet HE selv havde bidraget til forsinkelsen gennem utilstrækkelig bemanding og mangelfuld byggeledelse.
Voldgiftsretten fandt desuden, at HE kun i begrænset omfang havde dokumenteret sit krav på erstatning for forlænget byggepladsdrift, og kravet blev derfor skønsmæssigt nedsat fra kr. 3.714.747,00 inkl. moms til kr. 293.375,00 inkl. moms. BH blev herefter dømt til at betale i alt kr. 2.695.731,40 inkl. moms bestående af ekstraarbejder, forlænget byggepladsdrift samt en tilbageholdt entreprisesum.
En underentreprenør (UE) og hovedentreprenør (HE) indgik en underentreprisekontrakt vedrørende ventilationsarbejder i forbindelse med renovering af 144 boliger til en entreprisesum på kr. 4.075.000,00 ekskl. moms. UE krævede herefter betaling for hulboringer med henvisning til, at dette blev anset som ekstraarbejder. Herudover opstod der mellem parterne en tvist angående merbetaling som følge af en projektændring, idet UE gjorde gældende, at projektændringen havde medført merarbejde for UE. UE havde samlet opgjort sit krav til kr. 2.813.878,62 inkl. moms, mens HE påstod frifindelse og krævede tilbagebetaling af kr. 486.447,95 inkl. moms.
Voldgiftsretten fandt, at de påståede ekstraarbejder var omfattet af UE’s kontraktarbejde, hvorfor UE ikke var berettiget til særskilt betaling. Imidlertid fandt voldgiftsretten, at projektændringen havde medført et vist merarbejde. Da ingen af parternes opgørelser kunne lægges til grund, blev merbetalingen fastsat skønsmæssigt til kr. 500.000,00 ekskl. moms. UE blev frifundet for HE’s tilbagebetalingskrav, og HE blev herudover dømt til at betale kr. 138.552,05 til UE.
En underentreprenør (UE) og en fagentreprenør (FE) indgik en aftale om en malerentreprise med en entreprisesum på kr. 4.175.000,00 ekskl. moms. Det fremgik af kontrakten, at UE selv skulle udføre mestergennemgang, og at FE ved manglende opfyldelse kunne udføre mestergennemgangen for UE’s regning. Efter entreprisens udførelse krævede UE betaling for 698 timers ekstraarbejder. FE anerkendte imidlertid kun 272 timer og fremsatte samtidig et modkrav på kr. 90.025,00 ekskl. moms gældende for udførelse af mestergennemgangen.
Voldgiftsretten fandt, at UE havde krav på betaling for størstedelen af timerne, da FE ikke havde godtgjort sine indsigelser mod de enkelte krav på ekstraarbejder. Kravet blev dog reduceret med 57 timer, svarende til kr. 18.525,00 ekskl. moms, idet disse blev anset for kontraktarbejder og ikke ekstraarbejde. FE fik desuden medhold i sit krav vedrørende mestergennemgangen, hvorfor UE’s krav blev reduceret med yderligere kr. 90.025,00 ekskl. moms. UE’s krav blev herefter taget til følge med kr. 283.562,50 inkl. moms, og med et fradrag på i alt kr. 135.687,50 inkl. moms blev FE herefter dømt til at betale kr. 147.875,00 inkl. moms til UE.
Forsinkelse
I forbindelse med opførelsen af en daginstitution udførte en underentreprenør (UE) gulvarbejder for en totalentreprenør (TE). Af underentreprisekontrakten fremgik, at UE alene skulle tåle en tidsforskydning på 4 uger, mens TE’s generelle betingelser angav op til 30 arbejdsdages forskydning uden vederlag. Under udførelsen opstod forsinkelser som følge af blandt andet problemer med skumbetonens hærdning, vandindtrængen, fugtige undergulve og mangelfuld koordinering. UE rejste derfor et krav på kr. 1.263.037,97 vedrørende blandt andet kontraktarbejder, erstatning for forlænget byggetid samt ekstraarbejder, mens TE fremsatte et mangelkrav.
Voldgiftsretten fandt, at bestemmelsen om 4 ugers tidsforskydning havde forrang for TE’s generelle betingelser og ikke skulle gælde ved siden af TE’s generelle betingelser. Da hovedparten af forsinkelserne skyldtes TE’s forhold, fik UE tidsfristforlængelse på 16 uger, en skønsmæssigt fastsat erstatning på kr. 150.000,00 ekskl. moms samt medhold i krav på restentreprisesum og ekstraarbejder.
TE fik delvist medhold i et modkrav på kr. 82.545,00 ekskl. moms for merudgifter som følge af fejl i skumbetonen. Derimod blev flere af TE’s mangelkrav afvist, da TE uden forudgående påkrav og stadeforretning havde frataget UE sin afhjælpningsret ved at lade en anden entreprenør færdiggøre arbejdet. Efter modregning af modkravet blev TE dermed dømt til at betale kr. 310.736,00 til UE.
Mangler
En entreprenør (E) indgik en entrepriseaftale med en bygherre (BH) om renovering af eksisterende tagpapdækning til en entreprisesum på kr. 359.089,25 ekskl. moms. Der opstod mellem parterne en tvist om, hvorvidt E havde leveret de aftalte ydelser med hensyn til sikkerhed og priming, og E krævede i den forbindelse betaling af et resttilgodehavende på kr. 163.813,44 inkl. moms.
For så vidt angår priming fandt voldgiftsretten, at arbejdet var udført håndværksmæssigt korrekt, og at den anvendte tagpap ikke krævede priming. Priming fremgik imidlertid udtrykkeligt af tilbuddet, hvorfor den manglende priming udgjorde en konkret mangel, som berettigede BH til afslag på kr. 20.000,00 ekskl. moms ud over et tidligere fradrag på kr. 20.000,00 ekskl. moms, som E allerede havde ydet.
Med hensyn til sikkerhed fandt voldgiftsretten det ikke godtgjort af BH, at den aftalte sikkerhed ikke var leveret. BH blev herefter dømt til at betale kr. 108.013,44 til E.
En bygherre (BH) og en entreprenør (E) indgik en hovedentreprisekontrakt vedrørende renovering af 65 betonkarnapper til en entreprisesum på kr. 24,2 mio. ekskl. moms. Efter udførelsen krævede BH kr. 969.736,00 inkl. moms i erstatning for mangelfuldt fugearbejde, hvilket E bestred. Der var under sagen foretaget syn og skøn.
Voldgiftsretten fandt på baggrund af det afholdte syn og skøn bevist, at fugerne generelt ikke var udført håndværksmæssigt korrekt som følge af flere forhold. Voldgiftsretten fandt i forlængelse heraf, at manglernes karakter og omfang berettigede BH til en fuldstændig omfugning, hvorfor der ikke var grundlag for at reducere erstatningen efter principperne om ”nyt for gammelt”, idet arbejdet aldrig havde været i kontraktmæssig stand. Erstatningen blev fastsat efter skønsmandens vurdering, og E blev herefter dømt til at betale kr. 737.803,00 inkl. moms til BH.
En bygherre (BH) indgik en totalentreprisekontrakt med en totalentreprenør (TE) om ombygning og udvidelse af plejecenter, hvor der i forbindelse med byggeriet blev betalt et gebyr til byggeskadefonden. Efter afleveringen den 21. juni 2011 opsatte BH solcellepaneler på taget af den ene bygning. Ved 1-årsgennemgangen i 2011 og 5-årsgennemgangen i 2016 blev der konstateret skader ved taget som følge af vandindtrængen. Da afhjælpningen af skaderne mislykkedes, og TE blev taget under konkursbehandling i 2012, anmeldte BH skaden til Byggeskadefonden. Byggeskadefonden anerkendte dækning for byggeskaden, men afviste at dække udgifterne til nedtagning og genmontering af solcellepanelerne.
Voldgiftsretten fandt, at udgifterne til solcellepanelerne ikke var omfattet af Byggeskadefondens dækningsordning, idet de ikke vedrørte selve den dækningsberettigede byggeskade, men derimod blev anset som en afledt følge af arbejdet med udbedringen. Byggeskadefonden blev som følge heraf frifundet.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Dansk Erhverv foreslår landsdækkende fast track-ordning for grønt byggeri
Dansk Erhverv foreslår en landsdækkende ”fast track-ordning”, som skal sikre hurtigere kommunal sagsbehandling for grønne byggerier. Forslaget er fremsat som et bidrag til den igangværende revision af bygningsreglementet.
Forslaget kommer særligt i kølvandet på det øgede fokus på den grønne omstilling af byggeprojekter samtidig med, at bygherrer og virksomheder oplever udfordringer med kommunernes lange sagsbehandlingstider. Dansk Erhverv påpeger, at virksomheder, der investerer i mere klima- og ressourcevenlige løsninger, ofte oplever de samme eller mere omfattende myndighedsprocesser end traditionelle byggeprojekter.
Dansk Erhvervs forslag udspringer dermed af et ønske om at gøre den grønne omstilling mere attraktiv i praksis ved at belønne de byggeprojekter, der allerede fra starten kan dokumentere, at de leverer et markant grønnere byggeri end lovgivningens minimumskrav. Dansk Erhverv opfordrer til, at revisionen af bygningsreglementet ikke alene stiller krav, men også skaber incitamenter til at gøre de grønne valg lettere i praksis.
Grønne byggeprojekter kan ifølge Dansk Erhvervs forslag få adgang til ordningen på to måder. Dette kan således ske gennem dokumentation for, at byggeriets klimaaftryk lever op til bygningsreglementets frivillige lavemissionsklasse, eller ved at dokumentere en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer og dermed en reel klima- og ressourcegevinst.
Dansk Erhverv foreslår konkret, at der stilles krav om, at dokumentationen skal foreligge allerede fra starten, så kommunerne hurtigt kan vurdere det pågældende projekt. Endvidere skal kriterierne være enkle og ens på tværs af landet, så virksomhederne mødes af de samme krav i hele landet.
I vurderingen af, om et projekt bør få adgang til ordningen, bør det afgørende være den klima- og ressourcegevinst, som byggeriet ifølge dokumentationen medfører, og ikke hvilken løsning, der er anvendt.
Ud over dette konkrete forslag har Dansk Erhverv opfordret regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og byggebranchen til i fællesskab at udvikle en national model for ordningen, som kan afprøves i udvalgte kommuner og efterfølgende indarbejdes i det nye bygningsreglement. Samtidig understreger Dansk Erhverv, at en fast track-ordning ikke kan stå alene, idet en betydelig del af byggesagerne fortsat ikke behandles inden for de nationale servicemål. Dansk Erhverv har derfor også foreslået en generel behandlingsgaranti på maksimalt 30 dage. Formålet er både at fremme den grønne omstilling i byggeriet og at understøtte en mere effektiv og ensartet byggesagsbehandling på tværs af landets kommuner.
Hvis forslaget gennemføres, vil det kunne bidrage til, at den grønne omstilling i byggeriet i højere grad understøttes gennem konkrete incitamenter og ikke alene gennem lovgivningsmæssige krav.
Kilder:
Dansk Erhverv vil have hurtigere sagsbehandling til særlig type projekter – Læs artiklen her
Dansk Erhverv: Beløn grønt byggeri med hurtigere byggesagsbehandling – Læs artiklen her
Udvalgte nyheder
Metroselskabet annullerer stort milliardudbud – Læs artiklen her
200 millioner kroner på spil i Køge: Tre til frem entreprenører får chancen – Læs artiklen her
Debat: Alle taler om AI. Alt for få taler om kompetencer – Læs artiklen her
Nyt eftersyn afslører milliardregning på sygehuse – Læs artiklen her
Udbudt til 310 millioner kroner: Entreprenør på plads til baneopgave – Læs artiklen her
Danmarks største entreprenører kæmper om milliardopgave – Læs artiklen her
Region Syddanmark udbyder miljøopgave til over en kvart milliard kroner – Læs artiklen her
Ny analyse: Danmark kan mangle hver tredje håndværker i 2035 – Læs artiklen her
Glyptoteket står over for sin største forvandling i 100 år: Et hemmeligt sted skal huse 10.000 værker – Læs artiklen her