Søg efter ...
Månedens afgørelse
Månedens afgørelse vedrører en tvist om processprog, der for nylig blev afgjort af formanden for en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed (”Voldgiftsnævnet”). Dianati og Klink Larsens advokater Vivi Klink Larsen og Jeppe Brandorff Stefansen repræsenterede totalentreprenøren og vandt sagen for totalentreprenøren.
Afgørelsen omhandler, hvorvidt processproget i en tvist mellem totalentreprenør (TE) og underentreprenør (UE) var dansk eller engelsk.
Resume
I forbindelse med en tvist mellem TE og UE opstod uenighed om sagens processprog. TE gjorde gældende, at sagens processprog var dansk, mens UE, som talte andet sprog end dansk, gjorde gældende, at processproget var engelsk.
UE anførte, at parternes aftale ikke indeholdt bestemmelse om processproget, og at al kommunikation, herunder aftalen, var på engelsk. Derudover lagde UE vægt på, at processproget af hensyn til retfærdigheds- og lighedssynspunkter samt sagens effektive behandling burde være et neutralt og fælles sprog.
Heroverfor gjorde TE gældende, at der efter voldsgiftslovens § 22 er aftalefrihed mht. sagens processprog, samt at parterne havde vedtaget ABT 93, hvoraf det følger, at retsforholdet skal behandles efter dansk rets regler, herunder princippet i retsplejelovens § 149.
Voldgiftsrettens formands afgørelse
Voldgiftsrettens formand indledte med at konstatere, at det af voldgiftslovens § 22, følger, at parter kan aftale, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen, og at voldgiftsretten i mangel heraf bestemmer, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen.
Aftalen mellem TE og UE indeholdt ingen bestemmelse om processprog, men indeholdt en henvisning til ABT 93.
Hermed fandt ABT 93 § 1, stk. 6 og 7, anvendelse. Af ABT 93 § 1, stk. 7, fremgår, at retsforholdet i det hele skal behandles efter dansk rets regler. Denne henvisning til dansk rets regler omfatter ifølge voldgiftsrettens formand en henvisning til retsplejelovens regler, herunder § 149, hvorefter retssproget er dansk.
Det kunne ikke antages at ændre herpå, at både aftalen og den øvrige kommunikation parterne imellem havde været på engelsk. Retfærdigheds-, ligheds- eller effektivitetsbetragtninger kunne heller ikke føre til andet resultat. Voldgiftsrettens formand lagde vægt på, at UE som professionel virksomhed ved indgåelse af aftalen havde accepteret dansk som processprog (retssprog), og måtte antages at have været klar over konsekvenserne af dette valg. På denne baggrund traf Voldgiftsrettens formand afgørelse om, at processproget i denne sag er dansk
Dianati & Klink Larsens klient fik således fuldt ud medhold.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Voldgiftsrettens formand slår med denne afgørelse fast, at henvisningen til dansk rets regler i ABT 93 § 1, stk. 7, og dermed forventeligt også AB 92 § 1, stk. 7, ABT 18 § 3 og AB 18 § 3, omfatter retsplejelovens regler. Retsplejelovens § 149 gælder altså ifølge denne afgørelse for aftaler, hvor parterne har vedtaget AB 92, ABT 93, AB 18 og ABT 18 som en del af deres aftalegrundlag, og processproget i disse sager er dansk.
Generelt er det dog væsentligt at bemærke, at hvis Voldgiftsnævnet benyttes, finder Voldgiftsnævnets regelsæt, herunder procedureregler, anvendelse forud for retsplejelovens regler. Er et forhold reguleret i disse regelsæt, finder retsplejeloven ikke anvendelse. Disse regelsæt indeholder dog ikke regler om processprog. I denne afgørelse blev retsplejeloven således anvendt som tilbagefaldsregel. Det skal bemærkes, at vi er bekendte med tidligere afgørelser, hvor der ikke har været henvist direkte til retsplejelovens § 149, men alene til princippet i retsplejelovens § 149.
Øvrige afgørelser
TBB har i denne måned ikke udgivet nye afgørelser.
Nyheder fra branchen
Månedens fokus: Nye regler vedrørende entreprenørstop og forhøjelse af bøder
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø er netop sendt i høring. Planen er, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, dog med den modifikation, at de nye regler om entreprenørstop og en bøde på 100.000 kr. først træder i kraft den 1. januar 2026.
Af lovforslaget fremgår det, at når en række betingelser er opfyldt, så kan Arbejdstilsynet påbyde en entreprenør eller underentreprenør at standse arbejdet, når
- Arbejdstilsynet forinden har meddelt entreprenøren, at Arbejdstilsynet vil intensivere sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger,
- entreprenøren selv og mindst en underentreprenør eller mindst to af underentreprenørerne på byggepladsen, efter Arbejdstilsynets meddelelse om intensivering af tilsynet, jf. nr. 1, har fået påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1, og
- der ud fra overtrædelsernes antal og karakter vurderes at være nærliggende risiko for, at påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Det er en betingelse, at Arbejdstilsynet har givet entreprenøren et skriftligt varsel forinden entreprenørstoppet. Når entreprenøren eller underentreprenøren får et sådan påbud, så påhviler det entreprenøren/underentreprenøren at sørge for, at arbejdet på pladsen bliver standset. Arbejdet må derefter først genoptages, når Arbejdstilsynet har givet tilladelse til det.
Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet ifølge lovforslaget kan, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler herfor, tillade, at enkelte dele af arbejdet på byggepladsen kan fortsætte, selvom der er givet påbud om standsning. Dette kræver dog, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Såfremt entreprenørstoppet ikke overholdes, så følger det af lovforslaget, at bødeniveauet forudsættes at være 100.000 kr. Formålet med det høje bødeniveau er, at det skal have en afskrækkende virkning, så det ikke skal kunne betale sig for en entreprenør at undlade at reagere på påbuddet om entreprenørstop, og at entreprenøren ikke på et senere tidspunkt igen undlader at efterkomme et påbud om entreprenørstop.
I lovforslaget bliver der også lagt op til, at der skal ske en forhøjelse af bøderne i tilfælde af materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Der lægges op til, at både grundbøden og bøderne ved gentagelsestilfælde forhøjes med 50 %. Grundbøden vil derfor blive ændret fra 36.900 kr. til 66.900 kr. og bøden ved gentagelsestilfælde vil blive hævet fra 20.000 kr. til 30.000 kr.
DI er bekymrede over det nye lovforslag, der ifølge dem indeholder en række uklarheder og kan virke en anelse ugennemtænkt. Bl.a. udtrykker DI bekymring for virksomhedernes retssikkerhed, hvis virksomheder bliver ramt af et entreprenørstop hos en total- eller fagentreprenør uden at have indflydelse på de forhold, der har ligget til grund for entreprenørstoppet. Også forhøjelsen af bøderne vækker bekymring, da det kun er virksomhederne, der vil blive berørt, mens bøderne til de ansatte ikke påtænkes reguleret, hvilket DI finder urimeligt.
DI har derfor givet udtryk for, at de via Dansk Arbejdsgiverforening vil afgive svar på høringen af lovforslaget og ”arbejde for, at det bliver implementeret på en måde, så det giver mindst muligt bureaukrati, samt at det ikke går ud over virksomhedernes retssikkerhed, og det bliver letforståeligt for virksomhederne, hvad entreprenørstoppet indebærer.”
Dianati & Klink Larsen følger lovprocessen.
Kilder:
Udkast – Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø – Læs lovforslaget her
Bøder og byggestop skal stoppe ulovligt arbejde på byggepladser – Læs artiklen her
DI bekymret for ny lovgivning om entreprenørstop – Læs artiklen her
Udvalgte nyheder
Grønt lyst til at bygge Danmarks største havvindmøllepart – Læs artiklen her
Opgaver sendt i udbud: 17 kilometer jernbane skal gennem større renovering – Læs artiklen her
Nationalbanken sender største udbud på banen: Entreprenørerne skal sætte deres præg – Læs artiklen her
Undersøger flere detaljer ved bro til 559 millioner kroner – Læs artiklen her
320 millioner kroner til én skole: Billigere end at bygge nyt – Læs artiklen her
Store krav til økonomien: Søger entreprenør til renovering af 262 boliger – Læs artiklen her
Kan koste en halv milliard kroner: Cykel- og gangbro på vej – Læs artiklen her
Plejehjem til trecifret millionbeløb skal opføres på cementstøberi-grund – Læs artiklen her
Så kører det: Bygherre sætter nyt milliard-projekt på skinner – Læs artiklen her
Behov for totalrenovering: Nordjysk boligforening vil bruge en halv milliard – Læs artiklen her
Jagter entreprenører til skolerenoveringer – Læs artiklen her
Producenter og storentreprenør vil gøre op med vores betonafhængighed – Læs artiklen her
