Søg efter ...
Månedens afgørelse: V.L.K. 25. juli 2024 i kære 9. afd. BS-34068/2024-VLR
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skønsmand kan afvises, hvis vedkommendes overslag over vederlaget ikke anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 201.
Resume
Sagen vedrørte X ApS’ krav på betaling for entreprenørarbejde udført for A og B, herunder tagudskiftning, opførelse af træterrasse og montering af døre i en "jordhule" på A og B´s ejendom. A og B bestred kravet med henvisning til påståede fejl og mangler samt skader på ejendommen som følge af arbejdet. A og B anmodede om syn og skøn, og der var enighed mellem parterne om, at Voldgiftsnævnet skulle bringe en skønsmand i forslag.
Herefter foreslog Voldgiftsnævnet S som skønsmand. A og B havde indsigelser mod, at S skulle udmeldes som skønsmand med henvisning til, at skønsmandens forventede honorarkrav og tidsoverslag var for højt ift. opgavens omfang. X ApS mente modsat, at skønsmandens hono-rarkrav og tidsoverslag hverken var var ”(…) voldsomt eller eksorbitant stort henset til skønsmandens uddannelse og opgavens karakter.” Til støtte for dette anførte X ApS ”(…) at skønsmandens opgave, jf. spørgetemaet, ikke blot er at verificere de bilag, der ligger i sagen, men at skønsmanden selvstændigt og uafhængigt skal foretage en undersøgelse og en afklaring af de fysiske forhold for at kunne svare på spørgsmålene, hvilket antageligt må kræve, at der udføres det arbejde, som skønsmanden estimerer i sit pris- og tidsoverslag”.
Byretten fandt, at ”Der er ikke hjemmel i retsplejelovens § 201 til at afvise at udpege en skønsmand på grund af dennes omkostningsforslag eller på baggrund af dennes estimerede tidsforbrug for besvarelsen af de enkelte spørgsmål.” Byretten konkluderede derfor, at S kunne udpeges som skønsmand.
A og B kærede herefter beslutningen med påstand om, at sagen skulle hjemvises, hvorefter Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed anmodes om at bringe en ny egnet skøns-mand i forslag. A og B gjorde igen gældende, at skønsmandens anslåede honorarkrav var for højt, og der derfor skulle udpeges en anden skønsmand.
Landsretten udtalte, at ”Det følger af retsplejelovens § 201, stk. 2, at parterne skal have mulighed for udtale sig om de indhentede overslag over vederlag, inden retten udpeger skønsmanden. Byretten kan derfor på baggrund af en indsigelse mod udpegning af skønsmanden efter en konkret vurdering afvise at udpege den pågældende, såfremt der er grundlag for at antage, at overslaget ikke er rimeligt.” Landsretten ophævede på denne baggrund byrettens afgørelse om, at S kunne udpeges som skønsmand og hjemviste sagen til byretten, hvorefter byretten skal fastlægge om det anslåede vederlag ikke er rimeligt.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Det kan udledes af afgørelsen, at parterne skal have mulighed for at udtale sig om de indhentede overslag over vederlag. Hvis et vederlag ikke er rimeligt, kan dette danne grundlag for at afvise en skønsmand i henhold til retsplejelovens § 201. Det er værd at bemærke, at retsplejelovens regler finder anvendelse ved de almindelige domstole, men ikke ved voldgiftsretten.
I den forbindelse bør det fremhæves, at VBA's regler for syn og skøn i § 6 eksplicit fastslår, at udmeldelse af en eller flere skønsmænd sker efter høring af parterne. Dette har klare paralleller til reglerne i retsplejeloven. Dette understøttes yderligere af AB 18-betænkningen, hvor det på side 190 anføres, at Voldgiftsnævnet forudsættes at indhente udtalelse fra de foreslåede skønsmænd om det forventede tidsforbrug og omkostninger. Parterne skal orienteres herom, normalt i forbindelse med høringen forud for udmeldelsen.
Selvom retsplejelovens regler, som nævnt ovenfor, ikke finder direkte anvendelse ved voldgiftsretten, lægger voldgiftsretten sig ofte op ad principperne herfra. Sammenholdt med den ovenstående gennemgang, vil voldgiftsretten formentlig nå frem til tilsvarende resultat, som landsretten, hvis en lignende sag blev forelagt for voldgiftsretten.
Øvrige afgørelser
TBB har i denne måned ikke udgivet nye afgørelser
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Byggeriets Modenhedsmåling 2025
I juli 2025 træder de nye skærpede CO2e-krav i kraft. Dette er den første ændring, men flere ændringer forventes, da der skal ske en gennemgribende revision af bygningsreglementet.
Den nyeste udgave af Byggeriets Modenhedsmåling understreger, at branchen i høj grad bakker op om en revurdering af bygningsreglementet, så det i højere grad understøtter arbejdet med bæredygtighed. Ifølge Byggeriets Modenhedsmåling 2025, mener 57% af de adspurgte virksomhedsledere og bæredygtighedschefer, at det nuværende bygningsreglement er for uambitiøst på klimaområdet, mens 42% mener, at bygningsreglementet hæmmer deres bæredygtighedsinitiativer. Desuden fremgår det, at 76% af virksomhederne i dag arbejder strategisk med grøn omstilling.
I takt med, at kravene til bæredygtighed skærpes, vokser behovet for, at byggeriets virksomheder nemt og effektivt kan dokumentere deres arbejde med bæredygtighed. En stor del af branchen mener derfor, at digitale løsninger og teknologi kan gøre denne opgave lettere. ”I alt er det 75 pct. i Byggeriets Modenhedsmåling, der vurderer, at digitale løsninger og teknologi letter arbejdet med klima og bæredygtighed. Samtidig er der dog 60 pct. som angiver, at nuværende datagrundlag og dataudveksling er en udfordring i forbindelse med bæredygtighedsrapportering.”
Når det specifikt drejer sig om anvendelsen af kunstig intelligens, viser målingen, at 24% af virksomhederne bruger kunstig intelligens til at arbejde med klima og bæredygtighed. ”At så mange allerede arbejder med AI i forbindelse med bæredygtighed er overraskende. Det bekræfter, at branchen er klar til at rykke sig digitalt og teknologisk og har brug for det ifm. bæredygtighedsarbejdet. I ConTech Lab vil vi i de kommende år hjælpe med at holde dette momentum og sikre, at branchens virksomheder kan eksperimentere og udvikle gode løsninger i fællesskab” udtaler Christina Hvid, adm. Direktør i Molio og ConTech Lab.
I Byggeriets Modenhedsmåling fra 2025 fremgår det tydeligt, at kunstig intelligens er den klare højdespringer. I 2025 har 38% af byggeriets virksomheder angivet, at de almindeligvis gør brug af kunstig intelligens. Der er her tale om en stigning fra 5% i 2023 og 21% i 2024, hvilket betyder en næsten otte-dobling på to år. Det er især rådgivende ingeniører og arkitekter, som er længst fremme med brugen af teknologien, men der ses også et interessant spring hos byg- og driftsherrerne fra 11% til 28%. ”Målingen viser, hvor teknologiudviklingen og den grønne omstilling står i Danmark lige nu. Hvis man ikke ved, hvor man er, er det svært at sætte nye mål – derfor håber jeg, at målingen giver virksomhederne indsigt og inspiration til at drive den grønne omstilling fremad og udnytte potentialet i nye teknologier”, udtaler Søren Cajus, Chef for Dansk Byggeindustri.
Kilder:
Byggeriets Modenhedsmåling 2025 – Læs målingen her
Bæredygtighed er blevet et grundvilkår, og byggebranchen finder hjælp i teknologi – Læs artiklen her
Byggeriets Modenhedsmåling 2025 er landet – Læs artiklen her
Udvalgte nyheder
Gigantprojekt skal redde Amager fra at drukne – Læs artiklen her
10 milliarder skal gøre udskældt område til velfungerende bydel – Læs artiklen her
Nyt projekt skal gøre genbrugte byggematerialer konkurrencedygtige – Læs artiklen her
255 millioner på spil: Kamp om skolerenovering skudt i gang – Læs artiklen her
Stor rammeaftale: Fjernvarmeprojekter for 800 millioner – Læs artiklen her
Valgte entreprenørkæmpe fra: Prøver igen med projekt til 275 millioner kroner – Læs artiklen her
Engelsk storklub vil bygge nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere – Læs artiklen her
Søger entreprenør til udvidelse af motorvej – Læs artiklen her
Byder ind med studieboliger for 750 millioner – Læs artiklen her
Kapløb om fjernvarmemilliarder: Én entreprenør tager hele puljen – Læs artiklen her
Nordjysk havn søger totalentreprenør til 195 millioner dyr udvidelse – Læs artiklen her
Fremtiden for nordsjællandsk havn koster mellem 94 og 285 millioner – Læs artiklen her
Udbudsfest: Projekter for 5 milliarder på vej til entreprenører – Læs artiklen her
Forsvarsminister afsætter 170 millioner til renovering af kaserner – Læs artiklen her
912 millioner skal forvandle omstridt boligområde – Læs artiklen her
Reserverer 420.000 kvadratmeter til erhvervspark – Læs artiklen her
