Søg efter ...
Månedens afgørelse: TBB 2024.467 – Sag nr. R-59 – Afsagt den 20. december 2023
Månedens afgørelse omhandler en tvist mellem en entreprenør og en bygherre vedrørende godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger, hvilket entreprenøren ikke fik medhold i, da det ikke var godtgjort, at der forekom prisstigninger på materiale ”i færdig form”, jf. AB 18 § 35, stk. 2.
Resume
Den 16. april 2021 indgik entreprenør (E) og bygherre (BH) en entrepriseaftale i form af en rammeaftale om bl.a. asfaltbelægninger. Parterne havde vedtaget AB 18 § 35 om ekstraordinære reguleringer i entrepriseaftalen.
Der opstod tvist mellem parterne, da E anførte at have ret til godtgørelse efter AB 18 § 35, stk. 2, som følge af at priserne på bitumen og naturgas var steget ekstraordinært med henholdsvis 80 % og 400 %.
BH gjorde gældende, at E ikke havde godtgjort ekstraordinære prisstigninger på asfalt, som var det materiale, som i færdig form indgik i arbejdet, jf. AB 18 § 35, stk. 2. E havde alene baseret sit krav på delmaterialerne bitumen og naturgas, som indgik i det færdige materiale asfalt.
Voldgiftsretten bemærkede, at det i betænkningen om bestemmelsen AB 18 § 35, stk. 4, er anført: ”Ekstraordinære prisstigninger på dele af et materiale giver ikke ret til godtgørelse, hvis stigningen ikke er slået igennem i prisen på selve materialet i et sådant omfang, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt. Der kan således alene opnås godtgørelse for prisstigninger i det omfang, prisstigningerne slår igennem på materialer i den form, hvori de indgår i byggeriet eller anlægget og ikke delmaterialer isoleret som f.eks. bitumen og cement.”
Voldgiftsretten fandt på den baggrund, at det er det i parternes entrepriseaftale færdige materiale asfalt, som ”i færdig form eller på sædvanlig vis indgår i arbejdet”, jf. AB 18 § 35, stk. 2.
E havde godtgjort ekstraordinære prisstigninger på bitumen og naturgas, men ikke det færdige materiale asfalt. Voldgiftsretten fandt således, at E ikke havde godtgjort, at der forekom en ekstraordinær prisstigning på asfalt, hvorfor E ikke kunne begrunde et krav om godtgørelse, jf. AB 18 § 35, stk. 2-5.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Afgørelsen illustrerer, hvad der forstås ved ”i færdig form”, og udpensler hvilke beviskrav, der gælder for godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger efter AB 18 § 35, stk. 2.
Øvrige afgørelser
TBB har i denne måned ikke udgivet nye afgørelser.
Nyheder fra branchen
Månedens fokus: Nyt bygningsdirektiv: Energy Performance of Buildings Directive 2024
Den 12. marts 2024 stemte Europa-Parlamentet et nyt bygningsdirektiv igennem, som skal sikre en dekarboniseret og energieffektiv bygningsmasse inden 2050.
Bygninger er den største energiforbruger i EU. Det hænger sammen med, at 85 % af EU’s bygninger er bygget før 2000, og 75 % af disse bygninger har en dårlig energiydelse. Det er derfor nødvendigt at optimere bygningers energieffektivitet for at opnå den for 2050 fastsatte målsætning om en klimaneutral byggesektor.
Bygningsdirektivet vil øge renovationsraten for særligt de bygninger, der har den dårligste energiydelse. Direktivet skal desuden medvirke til bedre luftkvalitet, digitalisering af energisystemer for bygninger og udrulning af infrastruktur til bæredygtig mobilitet.
Bygningsdirektivet tillader, at hver medlemsstat vedtager de renovationsforanstaltninger, som passer bedst til medlemslandet. Der er således mulighed for at undtage forskellige kategorier af bygninger, herunder historiske bygninger og feriehuse.
Helt konkret fastsætter bygningsdirektivet en målsætning om, at den samlede bygningsmasse i beboelsesejendomme i gennemsnit skal reducere energiforbruget med 16 % inden 2030 og med 20-22 % inden 2035.
Hvad angår bygninger, som anvendes til andre formål end beboelse, skal de dårligste 16 % af bygningsmassen forbedre energistandarden inden 2030 og 26 % inden 2033.
Endvidere skal det senest i 2040 være udfaset at anvende fossile brændsler i den individuelle opvarmning, og alle nyopførte bygninger skal således være nulemissionsbygninger. Dette træder i kraft den 1. januar 2028 for offentligt ejede bygninger og den 1. januar 2030 for alle andre bygninger.
Udover at bygningsdirektivet forbedrer bygningers energimæssige ydeevne, reduceres energiregningerne også og gør således EU mere uafhængig af energikilder. Direktivet er dermed et element i målsætningen om at styrke EU’s energiuafhængighed og bæredygtighed.
Find bygningsdirektivet her.
Kilder:
Energieffektive bygninger: EP vedtager planer om at dekarbonisere sektoren – læs artiklen her
Energy Performance of Buildings Directive – læs artiklen her
Udvalgte nyheder
Ja til superligastadion og tusindvis af boliger – læs artiklen her
NCC når milepæl i stor renovering af Langeliniekajen – læs artiklen her
Mens Danmark tænker: Norge sender milliarder til Forsvarets bygninger – læs artiklen her
Afsætter trecifret millionbeløb til at sikre danske kyster – læs artiklen her
Femern-forbindelsens første tunnelelement er færdigstøbt – læs artiklen her
Nye tal: Færre byggevirksomheder går konkurs – læs artiklen her
Ny aftale sår frø til CO2-neutral naturby – læs artiklen her
Folketinget vedtager en ny Limfjordsforbindelse over øen Egholm – læs artiklen her
Stor nedgang i færdiggjort byggeri – læs artiklen her
Ny forsinkelse på milliardprojekt: Ingen bedring på den korte bane – læs artiklen her
Regeringen vil stramme kravene til nye byggerier – læs artiklen her
Strammer skruen om social dumping – læs artiklen her
