AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
Månedens afgørelse: TBB 2026.115 – Sag nr. C-16571 afsagt den 3. oktober 2025
Denne måneds afgørelse angår en tvist mellem en totalentreprenør (TE) og en underentreprenør (UE) om, hvorvidt UE’s facadearbejder var standset med urette, og dermed om TE’s efterfølgende ophævelse af underentreprisekontrakten var berettiget. Desuden berører afgørelsen spørgsmålet om, hvordan parternes økonomiske mellemværende skal opgøres, herunder særligt med hensyn til acontobetaling, modregning af arbejder udført af en anden underentreprenør samt krav på ekstraarbejder og materialer.
Resume
I sagen indgik totalentreprenør (TE) og underentreprenør (UE) den 23. november 2020 en aftale vedrørende en facadeentreprise med en entreprisesum på kr. 6.550.000,00 ekskl. moms. Parterne aftalte imidlertid den 3. februar 2021, at en anden entreprenør (UE-2) skulle overtage dele af UE’s kontraktsarbejder, og at TE dermed var berettiget til at foretage modregning af betalingerne til UE-2 i betalingerne til UE.
Med henvisning til manglende betaling varslede UE den 12. marts 2021 standsning af arbejderne, som herefter blev standset endeligt den 19. marts 2021. Trods opfordring fra TE genoptog UE ikke arbejdet, og den 26. marts 2021 ophævede TE aftalen efter forudgående varsel samt anmodning til Voldgiftsnævnet om hasteregistrering. TE lod herefter en anden entreprenør færdiggøre entreprisen.
Herefter anlagde UE voldgiftssag mod TE med påstand om betaling af kr. 4.244.990,64.
Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at der i januar 2021 og fremefter opstod en række forsinkelser fra UE’s side, som ikke var begrundet i TE’s forhold. Herefter fandt voldgiftsretten, at parternes aftale af den 3. februar 2021 berettigede TE til at modregne betalingerne til UE-2 i betalingerne til UE. TE kunne derfor med rette modregne en række betalte fakturaer til UE-2 i betalingerne til UE, hvorfor UE’s standsning af arbejderne var uberettiget.
Som følge af TE’s modregningsadgang, UE’s uberettigede standsning af arbejderne samt det forhold, at UE valgte ikke at genoptage arbejderne, fandt voldgiftsretten ud fra en samlet vurdering, at TE’s ophævelse af entreprisekontrakten var berettiget.
De udførte kontraktarbejder blev værdisat til kr. 2.532.164,50 og på baggrund af de af parterne fremlagte opgørelser, lagde voldgiftsretten til grund, at TE havde betalt kr. 1.123.752,14 ekskl. moms til UE. Herudover påstod TE, at værdien af de af UE-2 udførte arbejder udgjorde kr. 1.010.609,00 ekskl. moms, som TE desuden havde betalt for. Voldgiftsretten fandt imidlertid ikke denne værdi tilstrækkelig godtgjort af TE, hvorfor værdien af de af UE-2 udførte arbejder blev fastsat skønsmæssigt til 500.000,00 ekskl. moms, som TE dermed kunne modregne i betalingerne til UE. UE fandtes herefter alene at have et resttilgodehavende på kr. 908.412,36 ekskl. moms for de udførte kontraktarbejder.
UE havde desuden gjort gældende at have tilgodehavender som følge af henholdsvis ekstraarbejder, leverede materialer samt tabt arbejdsfortjeneste. Alle krav blev imidlertid bestridt af TE.
For så vidt angår ekstraarbejder havde UE gjort gældende at have et tilgodehavende på kr. 395.855,00 ekskl. moms vedrørende ekstraarbejder, som UE havde udført forud for ophævelsen. Kravet blev imidlertid ikke taget til følge, idet voldgiftsretten ikke fandt det tilstrækkeligt bevist, at der var udført ekstraarbejder.
Med hensyn til kravet for leverede materialer forud for standsningen og ophævelsen, havde UE gjort gældende at have et tilgodehavende herfor på kr. 720.820,00 ekskl. moms. TE bestred at have fået leveret eller have anvendt de påståede materialer, og idet materialerne hverken fremgik af stadeopgørelsen, og at UE i øvrigt ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for leveringen af disse på pladsen, blev dette krav ligeledes ikke taget til følge.
Med hensyn til UE’s fremsatte krav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, blev kravet afvist af voldgiftsretten med henvisning til, at UE’s standsning af arbejderne var uberettiget.
På baggrund af det ovenfor anførte fastholdt voldgiftsretten således UE’s samledes resttilgodehavende på kr. 908.412,36 ekskl. moms for de udførte kontraktarbejder.
Herudover gjorde TE gældende at have krav mod UE vedrørende meromkostninger til færdiggørelsen af entreprisen.
Voldgiftsretten tog individuelt stilling til kravene, og fandt efter en samlet vurdering, at omkostningerne som TE havde afholdt til færdiggørelsen af entreprisen, oversteg UE’s resttilgodehavende på kr. 908.412,36 ekskl. moms.
TE blev som følge heraf frifundet.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Kendelsen illustrerer den standspunktsrisiko, som entreprenøren påtager sig ved standsning af arbejderne under påberåbelse af betalingsmisligholdelse. I den konkrete sag fandt voldgiftsretten, at der ikke forelå betalingsmisligholdelse, hvorfor UE havde standset arbejderne med urette, hvilket berettigede TE til efterfølgende at ophæve entreprisekontrakten. UE’s standsning af arbejderne ville derimod været berettiget, såfremt TE havde været i betalingsmisligholdelse.
Kendelsen viser således standpunktsrisikoens dilemma, hvor parten må handle ud fra sin egen vurdering af situationen, men efterfølgende selv må bære konsekvenserne, hvis denne vurdering viser sig at være urigtig.
I kendelsen ses det samtidig, hvordan parternes økonomiske mellemværende blev opgjort efter restentreprisesummen, og at TE’s meromkostninger til færdiggørelse af entreprisen tillige kunne modregnes i UE’s tilgodehavende for udførte ekstraarbejder.
Øvrige afgørelser
Arbejdets omfang (ekstraarbejde)
TBB 2026.103 – C-16593
I sagen indgik en underentreprenør (UE) og hovedentreprenør (HE) i 2021 en aftale om underentreprise vedrørende stålarbejder på en station.
Aftalen var baseret på AB 92 med visse fravigelser. For det første havde parterne aftalt at ekstraarbejder ikke påbegyndes eller faktureres uden forudgående skriftlig godkendelse fra HE ved aftaleseddel. Herudover var der aftalt en back-to-back-klausul, hvorefter HE alene havde en betalingsforpligtelse for ekstraarbejder, såfremt bygherren (BH) eller tredjemand honorerede det tilsvarende krav.
I efteråret 2021 fremsendte UE en række aftalesedler vedrørende ekstraarbejder, som ikke var underskrevet. HE betalte imidlertid kun for nogle af de påståede ekstraarbejder, idet bygherren anmodede om yderligere dokumentation for både timeforbrug og materialer. Herefter rejste UE et yderligere krav på kr. 390.374,37, som BH afviste.
I august 2024 blev der anlagt en voldgiftssag.
Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at arbejderne som UE havde betegnet som ekstraarbejder, blev udført uden skriftlig godkendelse. Voldgiftsretten udtalte herefter, at manglende skriftlighed ikke i sig selv kunne udelukke krav på betaling, men at det imidlertid skærpede kravet for, at der mellem parterne var enighed om arbejdets udførelse og karakter.
UE havde imidlertid i sin bevisførelse hverken fremlagt dokumentation for timeforbrug og materialer, hvorfor bevisførelsen alene hvilede på UE’s vidneforklaring, som i øvrigt blev bestridt af HE’s vidner.
Voldgiftsretten fandt derfor ikke, at beviskravet var opfyldt, hvorfor det i sagen ikke var godtgjort, at de påståede arbejder udgjorde ekstraarbejder, som HE var forpligtet til at betale. HE blev som følge heraf frifundet.
TBB 2026.91 – R-132
I sagen opstod en tvist mellem en underentreprenør (UE) og en totalentreprenør (TE) angående restbetaling af en entreprisesum, samt betaling for de af UE udførte ekstraarbejder og indkøb af materialer.
Som følge af parternes uenigheder tilbageholdt TE en restentreprisesum på kr. 62.500,00, og afviste samtidig betaling af en faktura på kr. 15.187,50 for ekstraarbejder og maling med henvisning til konstateret cement på stålkonstruktionen.
TE’s manglende betaling var begrundet i, at TE påstod at have et modkrav mod UE, der oversteg UE’s krav. TE rejste som følge heraf et modkrav i forbindelse med tårnkranleje, slut- og brandmaling, opmåling af stål, tilretning af facader samt flytning af konsol.
Voldgiftsretten fandt imidlertid ingen af TE’s modkrav godtgjort, hvorfor TE ikke var berettiget til at modregne disse i UE’s krav. Voldgiftsretten tog herefter UE’s betalingspåkrav til følge.
Forsinkelse
TBB 2026.105 – C-16352
I sagen indgik en bygherre (BH) i februar 2019 en rådgiveraftale med rådgiver (R) om teknisk rådgivning til let facaderenovering samt delvis tagudskiftning og tagrenovering. BH indgik herefter en aftale med en hovedentreprenør (HE) om udførelse af en hovedentreprise vedrørende udskiftning af tag og vinduer samt facadeistandsættelse til kr. 7.713.855,00 med en aftalt dagbod på kr. 7.000,00 pr. påbegyndt arbejdsdag ved forsinkelse. HE antog en underentreprenør (UE) til udførelsen af murerarbejder. Byggeriet blev forsinket i forhold til den sanktionsbærende dato den 15. december 2019. Der blev afholdt afleveringsforretning den 4. marts 2020, hvor det blev noteret, at BH ikke rejste krav om dagbod.
Efterfølgende opstod der en tvist om mangler, og BH krævede som følge heraf kr. 500.000,00 af HE og kr. 2.000.000,00 af R for mangelfuld rådgivning (heraf kr. 1.366.250,00 for rådgivning om tagudskiftning, kr. 329.000,00 for tabt dagbod og kr. 304.750,00 for følgeskader ved facaderenovering).
Voldgiftsretten fandt, at BH’s reklamation over synlige mangler ved stilladsfastgørelser og facadereparationer ikke var rettidig, idet BH havde udvist passivitet i mere end fem måneder efter afleveringen. Der blev desuden konstateret udviklingsmangler ved mørtelfuger ved vinduer, som BH rettidigt reklamerede over den 27. august 2020. Udbedringsudgifterne blev fastsat til kr. 155.000, som HE dermed kunne videreføre over for UE. BH havde tilbageholdt kr. 287.500,00, hvorfor dette kunne fratrækkes i det skyldige beløb. BH skulle herefter betale kr. 132.500,00 til HE.
For så vidt angår R’s rådgivning fandt voldgiftsretten, at R ikke havde handlet ansvarspådragende i sin rådgivning om dagbodskrav. Derudover fandt voldgiftsretten det ikke godtgjort, at R havde begået fejl i forbindelse med registrering af mangler og udfærdigelsen af afleveringsprotokol, hvorfor R blev frifundet.
Mangler
TBB 2026.121 – C-16616
I sagen indgik en bygherre (BH) en fagentreprisekontrakt med en fagentreprenør (FE) om ombygning af et svømme- og badeland. I udbudsmateriale havde BH foreskrevet anvendelsen af en bestemt klinketype (A), hvilket der efterfølgende opstod tvist omkring. I sagen gjorde BH gældende, at en produktionsfejl medførte, at overfladen på klinkerne var for grove og uensartede, hvilket gjorde det vanskeligt at rengøre. Syn og skøn blev gennemført, og skønsmanden vurderede, at klinkerne var behæftet med fabrikationsfejl.
Voldgiftsretten fandt det imidlertid ikke bevist, at der var tale om fabrikationsfejl, og skønsmandens vurdering blev derfor tilsidesat. Voldgiftsretten lagde herefter vægt på, at BH i udbudsmaterialet havde foreskrevet anvendelsen af klinketype A, og at FE efter sin fagentreprisekontrakt ikke havde mulighed for at vælge en anden klinketype. Herudover blev der lagt vægt på, at BH og rådgiver (R) havde fastholdt anvendelsen af klinketype A trods fremsatte betænkeligheder ved rengøringsegnetheden.
Voldgiftsretten fandt således, at BH måtte bære risikoen for uhensigtsmæssighederne ved den foreskrevne klinketype, og FE blev som følge heraf frifundet.
Rådgiveransvar
TBB 2026.87 – C-16754
I forbindelse med opførelsen af et plejehjem havde totalentreprenør (TE) påtaget sig en totalentreprise, og R blev herefter engageret til at udføre lastberegninger for gulvkonstruktionen. Undervejs i byggefasen blev det konstateret, at R havde projekteret ud fra en let gulvopbygning med spånplader, selvom kontrakten foreskrev udførelse af et tungere gulv med EPS-beton og slidlag. TE reklamerede den 22. november 2022 og standsede herefter arbejdet. Den 23. november afgav R dog indeståelse for, at huldækkene havde tilstrækkelig bæreevne til den øgede last, og arbejdet blev derfor genoptaget kort tid efter. TE standsede imidlertid arbejdet igen den 13. december 2022 uden at orientere R, og genoptog først arbejdet den 21. december 2022.
Der opstod herefter en tvist, da TE gjorde gældende at have krav på erstatning for forceringsomkostninger.
Voldgiftsretten fandt, at R’s beregninger hvilede på fejlagtige forudsætninger, men idet huldækelementerne alligevel var tilstrækkelige, fandtes de fejlagtige beregninger ikke at have nogen konsekvenser for byggeriet. TE valgte at tilsidesætte R’s indeståelse, og måtte derfor bære risikoen for standsningens nødvendighed. Herudover fandt voldgiftsretten det ikke bevist, at forcering var nødvendig for overholdelsen af tidsplanen, eller at de afholdte omkostninger var nødvendiggjort af risikoen for dagbod.
R blev derfor frifundet for TE’s fremsatte erstatningskrav på kr. 320.955,50, og R’s modkrav på kr. 60.767,50 for udført rådgivning blev taget til følge.
Andre spørgsmål
TBB 2026.130 – C-16673
I sagen opstod der en tvist mellem entreprenør (E) og underentreprenør (UE) om hvorvidt UE’s levering og montering af inddækninger var mangelfulde.
UE udarbejdede en snittegning med finerkassens udvendige mål, som efterfølgende blev fremsendt til E’s tømrer, der skulle lave finerkasserne. Inddækningerne kunne imidlertid ikke monteres, idet finerkasserne var E lod herefter tredjemand udføre arbejdet, og rejste et erstatningskrav mod UE på kr. 128.830,00, hvilket UE bestred.
Voldgiftsretten fandt det ikke godtgjort, at E havde bevist, at monteringshindringen skyldtes fejl begået UE, hvorfor UE blev frifundet. Voldgiftsretten lagde i sin vurdering vægt på, at E havde ladet tredjemand udføre arbejdet, uden at opfylde kravet om forudgående stadeforretning efter AB 18 § 63, og tillige ikke havde fremlagt dokumentation for skriftlig ophævelse af aftalen. Det under sagen gennemførte syn og skøn kunne desuden ikke føre til et andet resultat, idet skønsmanden ikke kunne fastslå, om det besigtigede var arbejder udført af UE eller arbejder, der efterfølgende var udført af tredjemand.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Prognoser viser positiv fremgang i bygge- og anlægsbranchen i 2026 og 2027.
Efter flere år præget af tilbageholdenhed, stigende renter samt økonomisk usikkerhed viser analyser fra Dansk Industri og Dansk Erhverv, at bygge- og anlægsbranchen forventes at opleve positiv fremgang i 2026.
Bygge- og anlægsbranchen spiller en betydelig rolle i dansk økonomi, men er samtidig konjunkturfølsom og påvirkes derfor let af ændringer i renter, priser og efterspørgsel mv. Dette kommer navnlig til udtryk ved, at dele af branchen har oplevet lavt aktivitetsniveau, samt at flere virksomheder har måttet navigere i usikre markedsvilkår.
Dansk Erhverv og Dansk Industri udarbejder løbende analyser af bygge- og anlægsbranchen, som giver et mere indgående indblik i både den aktuelle og forventede udvikling i branchen. På trods af aktuelle usikkerheder peger de nyeste analyser på lysere udsigter med fortsat vækst. På nuværende tidspunkt står branchen – ifølge Dansk Erhverv – i en ”gradvis omstilling”, som primært er forårsaget af stabiliserede renter og mere afdæmpede omkostninger, som samlet set vil skabe bedre forudsætninger for vækst, selvom usikkerheder fortsat præger beslutninger i branchen.
For så vidt angår bygge- og anlægsinvesteringer har branchen oplevet flere år med tilbagegang. Denne kurve vendte dog i de første kvartaler af 2025, hvilket resulterede i højere investeringer for hele 2025 end forventet. Ifølge analysen fra Dansk Erhverv forventes væksten at fortsætte i 2026, om end på et stabilt niveau.
Prognoserne peger først og fremmest på, at de offentlige investeringer bliver en central drivkraft for aktiviteten, hvorfor disse dermed forventes at trække en stor del af væksten i de kommende år. Ifølge prognoserne forventes de offentlige investeringer at stige markant med 7,5% i 2026 og med 14,5% i 2027, hvilket primært skal ses i lyset af større infrastrukturprojekter samt øgede investeringer i forsyning, forsvar og offentlige bygninger. Udviklingen i de offentlige investeringer vil desuden bidrage til den samlede vækst i bygge- og anlægsbranchen, og vil samtidig være med til at understøtte aktivitetsniveauet i en periode, hvor private investeringer forventes at udvikle sig mere afdæmpet.
Vender man blikket mod erhvervsinvesteringerne ligger disse på et ”meget højt niveau”, hvilket blandt andet er et resultat af, at flere store bygge- og anlægsprojekter er under udførelse samt det faktum, at investeringerne synes at være upåvirket af rentestigninger og materialeprisstigninger, som har fundet sted siden 2022. Ifølge Dansk industri ventes en mindre tilbagegang investeringerne med en vækst på 0,4% i 2026 og herefter et fald på 2,9% i 2027 i takt med, at de store igangværende projekter færdiggøres.
Modsat erhvervsinvesteringerne bliver boliginvesteringerne let påvirket af ændringer i renteudviklingen og den disponible indkomst, hvilket derfor også har resulteret i, at boliginvesteringerne er faldet gennem de seneste år. Ifølge analysen fra Dansk industri forventes boliginvesteringerne dog at blive en vigtig drivkraft for kommende års vækst i branchen. På trods af både faldende renter og stigende reallønninger, der i de seneste år har givet mere luft i husholdningernes rådighedsbeløb, forventes væksten dog at være relativt beskeden. Boliginvesteringerne forventes de kommende år at vækste med 3,1% i 2026 og med 2,8% i 2027.
På trods af faldende bygge- og anlægsinvesteringer i de seneste par år er bygge- og anlægsbeskæftigelsen vokset stødt, og nåede 198.000 antal beskæftigede i første kvartal af 2025. Beskæftigelsen forventes at passere milepælen på 200.000 i 2026 og lande på 202.100 i 2027, hvilket betragtes som en mere afdæmpet vækst i forhold til væksten i investeringerne.
Selvom beskæftigelsen samlet set er steget mere end aktiviteten, er der fortsat områder i branchen, hvor et højt aktivitetsniveau har resulteret i, at manglende arbejdskraft har udgjort en produktionsbegrænsning. Dette kommer særligt til udtryk i anlægsbranchen, idet 30% af anlægsentreprenørerne har meldt ud, at manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft har lagt en dæmper på produktionen. Hos byggeentreprenørerne ligger tallet på 10%, hvilket er med til at indikere, at bygge- og anlægsbranchen kører i forskellige tempi.
Selvom branchen er præget af manglende arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, understreger Dansk Industris analyse alligevel, at omtrent lige så mange virksomheder oplever manglende efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. Ifølge analysen fra Dansk Industri blev det i november 2025 rapporteret, at 25% af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har oplevet manglende efterspørgsmål på arbejdskraft, som ligeledes har udgjort en produktionsbegrænsning.
Samlet set peger analyserne på lysere udsigter for bygge- og anlægsbranchen, selvom aktuelle usikkerheder fortsat forventes at præge dele af branchen på kort sigt. Prognoserne viser særligt, at branchen bevæger sig ind i en periode med moderat vækst i flere dele af branchen, særligt drevet af offentlige investeringer og øget beskæftigelse.
Kilder:
Fremgang i bygge- og anlægsbranchen i en usikker verden – Læs analysen her
Forventet positiv vækst i bygge- og anlægsbranchen i 2026 og 2027 – Læs analysen her
Forsigtig fremgang i bygge- og anlægsbranchen trods usikkerhed – Læs analysen her
Udvalgte nyheder
Asbestnedriver med flere påbud mærker konsekvensen af nye regler: – Der er langt flere øjne på det nu – Læs artiklen her
Staten gør klar til at renovere tom bygning for 200 millioner kroner – Læs artiklen her
Entreprenør taber 19 millioner kroner på kundekonkurs: – Det er i hvert fald nogle lærepenge – Læs artiklen her
Udbud: Søger totalentreprenør til 100 millioner kroner dyrt plejehjem – Læs artiklen her
Nationalbanken indgår første kontrakter i 2026 på milliardprojekt – Læs artiklen her
Debat: Asbeststrategien er et fremskridt, men uden nationale krav bliver den endnu et stykke symbolpolitik – Læs artiklen her
Byggeriet topper konkursstatistikken: Presses af papirarbejde og usikre vilkår – Læs artiklen her
Nye tærskelværdier for offentlige udbud i 2026 og 2027: Se dem her – Læs artiklen her
Stor aktør kritiserer asbestmålinger: Kan give falsk tryghed på byggepladser – Læs artiklen her