The following decision overview provides an outline of new and relevant rulings within construction and building. The overview contains summaries of decisions since the last newsletter and allows the reader to click through to the respective rulings if needed. The decisions are divided into themes. The section begins with the decision of the month, which highlights a specific theme or issue.<\/p>\n
<\/p>\n
Denne m\u00e5neds afg\u00f8relse omhandler betydningen af nye myndighedskrav i en entreprise. Sagen angik n\u00e6rmere, om en entrepren\u00f8r fortsat var bundet af en aftalt optionspris, idet nye krav til h\u00e5ndtering af PFAS-forurenet slam \u00e6ndrede foruds\u00e6tningerne for ydelsen v\u00e6sentligt.<\/p>\n
<\/p>\n
En bygherre (BH) og en entrepren\u00f8r (E) indgik en entreprisekontrakt om afhentning, transport og slutanbringelse af biog\u00f8dning fra et renseanl\u00e6g. Entreprisen omfattede h\u00e5ndtering af slam fra flere renseanl\u00e6g, og kontrakten var baseret p\u00e5 enhedspriser for A-slam samt optionspriser for h\u00e5ndtering af B- og C-slam.<\/p>\n
<\/p>\n
Efter kontraktgrundlaget var C-slam betegnelsen for slam, der ikke kunne udbringes p\u00e5 landbrugsjord, og som derfor skulle bortskaffes p\u00e5 anden m\u00e5de, typisk ved forbr\u00e6nding. Kontrakten blev efterf\u00f8lgende forl\u00e6nget ved allonge, s\u00e5ledes at samarbejdet fortsatte frem til udgangen af 2024.<\/p>\n
<\/p>\n
Efter kontraktens indg\u00e5else fastsatte Milj\u00f8styrelsen nye myndighedskrav og vejledende gr\u00e6nsev\u00e6rdier for PFAS i spildevandsslam. Det medf\u00f8rte, at betydelige m\u00e6ngder slam fra renseanl\u00e6ggene ikke l\u00e6ngere kunne h\u00e5ndteres som almindeligt slam til jordbrugsform\u00e5l, men i stedet skulle h\u00e5ndteres som PFAS-forurenet slam og slutdisponeres ved forbr\u00e6nding.<\/p>\n
<\/p>\n
E h\u00e5ndterede herefter PFAS-slammet og fakturerede arbejdet til priser, der v\u00e6sentligt oversteg den aftalte optionspris for C-slam. BH gjorde g\u00e6ldende, at PFAS-slammet m\u00e5tte anses som C-slam efter kontrakten, og at E derfor var bundet af den aftalte optionspris. BH kr\u00e6vede som f\u00f8lge heraf tilbagebetaling af ca. 7 mio. kr.<\/p>\n
<\/p>\n
E gjorde omvendt g\u00e6ldende, at de nye myndighedskrav havde \u00e6ndret foruds\u00e6tningerne for ydelsen v\u00e6sentligt. Efter E\u2019s opfattelse var der ikke blot tale om en st\u00f8rre m\u00e6ngde C-slam, men om en v\u00e6sentligt anderledes og mere byrdefuld ydelse, bl.a. som f\u00f8lge af kravene til lagring, forbr\u00e6nding, temperatur og kapacitet.<\/p>\n
<\/p>\n
Voldgiftsretten fandt indledningsvist, at PFAS-slammet som udgangspunkt var omfattet af entreprisekontrakten og m\u00e5tte henf\u00f8res til kategorien C-slam. Aftalen omfattede s\u00e5ledes som udgangspunkt de typer biog\u00f8dning, der i aftaleperioden skulle h\u00e5ndteres fra renseanl\u00e6gget.<\/p>\n
<\/p>\n
Voldgiftsretten fandt imidlertid samtidig, at E ikke var bundet af den aftalte optionspris for C-slam. Retten lagde v\u00e6gt p\u00e5, at de nye og sk\u00e6rpede myndighedskrav havde \u00e6ndret foruds\u00e6tningerne for ydelsen v\u00e6sentligt, og at kontrakten ikke entydigt regulerede parternes retsstilling i en s\u00e5dan situation.<\/p>\n
<\/p>\n
Voldgiftsretten lagde i den forbindelse v\u00e6gt p\u00e5, at udbudsmaterialet p\u00e5 den ene side indeholdt oplysninger om, at \u00e6ndringer i lovgivningen kunne medf\u00f8re \u00e6ndringer i slammets klassificering, men at andre dele af kontraktgrundlaget p\u00e5 den anden side forudsatte, at nye myndighedskrav kunne f\u00f8re til forhandlinger om \u00e6ndringer i aftalen.<\/p>\n
<\/p>\n
P\u00e5 den baggrund fandt voldgiftsretten, at den tilbudte optionspris for C-slam ikke var g\u00e6ldende for k\u00f8rsel, lagring og slutdisponering af PFAS-slam. E havde derfor krav p\u00e5 betaling for de rimelige meromkostninger, som de nye myndighedskrav havde medf\u00f8rt.<\/p>\n
<\/p>\n
Voldgiftsretten fandt desuden, at E havde gjort det tilstr\u00e6kkeligt tydeligt, at arbejdet blev faktureret til en anden og h\u00f8jere pris end den aftalte optionspris. Dette fremgik blandt andet af E\u2019s fakturaer, hvor der var taget forbehold for regulering af prisen afh\u00e6ngigt af de faktiske omkostninger ved h\u00e5ndteringen af PFAS-slammet.<\/p>\n
<\/p>\n
Ved vurderingen af, om E\u2019s fakturerede pris var rimelig, lagde voldgiftsretten v\u00e6gt p\u00e5 de fremlagte fakturaer og opg\u00f8relser. BH var i perioden fra 1. januar 2022 til 31. december 2024 blevet faktureret med i alt 12.450.000 kr. for h\u00e5ndteringen af PFAS-slam, mens E\u2019s omkostninger til underleverand\u00f8rer udgjorde 9.476.855 kr. Dette svarede til en fortjeneste p\u00e5 23,9 %, hvilket l\u00e5 p\u00e5 niveau med E\u2019s gennemsnitlige indtjening p\u00e5 h\u00e5ndtering af slam i perioden 2019-2024.<\/p>\n
<\/p>\n
Voldgiftsretten fandt derfor, at E\u2019s krav p\u00e5 betaling for h\u00e5ndteringen af PFAS-slam var rimeligt. BH fik ikke medhold i tilbagebetalingskravet, og E blev frifundet. E fik samtidig medhold i sit krav p\u00e5 betaling af restvederlag p\u00e5 481.195 kr.<\/p>\n
<\/p>\n
Afg\u00f8relsen illustrerer f\u00f8rst og fremmest, at en aftalt optionspris ikke n\u00f8dvendigvis kan fastholdes, hvis nye myndighedskrav \u00e6ndrer ydelsens foruds\u00e6tninger v\u00e6sentligt. Selvom PFAS-slammet som udgangspunkt kunne henf\u00f8res til kontraktens kategori for C-slam, fandt voldgiftsretten, at de nye krav til h\u00e5ndtering og slutdisponering \u00e6ndrede ydelsen s\u00e5 meget, at optionsprisen ikke l\u00e6ngere var g\u00e6ldende.<\/p>\n
<\/p>\n
Kendelsen viser dermed, at det ikke kun er ordlyden af en prisbestemmelse, der er afg\u00f8rende. Det har ogs\u00e5 betydning, om den ydelse, der faktisk skal udf\u00f8res, svarer til den ydelse, som parterne havde for \u00f8je, da prisen blev aftalt.<\/p>\n
<\/p>\n
Afg\u00f8relsen understreger samtidig vigtigheden af, at kontrakter klart regulerer risikoen for \u00e6ndrede myndighedskrav. Dette er s\u00e6rligt relevant i kontrakter, hvor ydelserne er t\u00e6t forbundet med milj\u00f8regulering, affaldsh\u00e5ndtering, jordforurening, r\u00e5stoffer eller andre myndighedsregulerede forhold.<\/p>\n
<\/p>\n
Endelig illustrerer afg\u00f8relsen, at et krav om merbetaling skal kunne underbygges. E fik medhold i sin fakturerede pris med en fortjeneste p\u00e5 23,9%, blandt andet fordi de fakturerede bel\u00f8b blev anset for rimelige og dokumenterede, herunder ved opg\u00f8relser over omkostninger og en fortjeneste, der l\u00e5 under niveauet for E\u2019s gennemsnitlige indtjening over en tre\u00e5rig periode forud for gennemf\u00f8relsen af de nye myndighedskrav.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Forsinkelse<\/p>\n
T:BB 2026.514 VBA<\/a><\/p>\n I sagen havde en bygherre (BH) indg\u00e5et en entreprisekontrakt med en entrepren\u00f8r (E) om renovering af et idr\u00e6tscenters sv\u00f8mmefaciliteter for ca. 10,7 mio. kr. ekskl. moms. AB 18 var aftalt. Aflevering var planlagt til marts 2024, men blev ikke gennemf\u00f8rt, da BH n\u00e6gtede at modtage arbejdet med henvisning til v\u00e6sentlige mangler, herunder ut\u00e6theder i sv\u00f8mmebassinet. Efter syn og sk\u00f8n tilb\u00f8d E at afhj\u00e6lpe manglerne i overensstemmelse med sk\u00f8nsmandens anbefalinger, men BH oph\u00e6vede kontrakten og lod arbejdet f\u00e6rdigg\u00f8re af andre entrepren\u00f8rer. Der opstod herefter tvist om blandt andet dagbod, afhj\u00e6lpningsret og driftstabserstatning.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt, at der forel\u00e5 v\u00e6sentlige mangler, som hindrede ibrugtagning af bassinet, og E var derfor dagbodsansvarlig frem til oph\u00e6velsestidspunktet. Oph\u00e6velsen blev imidlertid anset for uberettiget, da E efter AB 18 \u00a7\u00a7 48-49 fortsat havde ret og pligt til at afhj\u00e6lpe manglerne og havde tilbudt at g\u00f8re dette. Erstatning for mangler blev herefter af Voldgiftsretten nedsat til det bel\u00f8b, som det ville have kostet E at foretage udbedring uden till\u00e6g for d\u00e6kningsbidrag og moms. BH’s krav p\u00e5 driftstabserstatning blev ligeledes afvist.<\/p>\n <\/p>\n Mangler<\/p>\n T:BB 2026.475 VBA<\/a><\/p>\n Mellem en underentrepren\u00f8r (UE) og en hovedentrepren\u00f8r (HE) opstod der tvist om betaling for udf\u00f8rt tagd\u00e6kningsarbejde. HE afviste at betale de fremsendte fakturaer og gjorde blandt andet g\u00e6ldende, at arbejdet var mangelfuldt som f\u00f8lge af vandindtr\u00e6ngen, og at der kunne ske modregning for b\u00e5de mangler og forsinkelse. UE bestred dette og gjorde g\u00e6ldende, at arbejdet var udf\u00f8rt i overensstemmelse med det aftalte grundlag.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt, at HE ikke havde godtgjort, at der forel\u00e5 mangler ved UE\u2019s arbejde. Der var ikke gennemf\u00f8rt syn og sk\u00f8n, og den fremlagte staderegistrering dokumenterede ikke \u00e5rsagen til den p\u00e5st\u00e5ede vandindtr\u00e6ngning. Voldgiftsretten fandt det s\u00e5ledes ikke godtgjort, at der var mangler ved UE\u2019s arbejder.<\/p>\n <\/p>\n R\u00e5dgiveransvar<\/p>\n T:BB 2026.455 VBA<\/a><\/p>\n Mellem en totalr\u00e5dgiver (TR) og en underr\u00e5dgiver (UR) opstod der tvist om betaling for teknisk ingeni\u00f8rr\u00e5dgivning vedr\u00f8rende en tilbygning. UR kr\u00e6vede betaling af et resthonorar p\u00e5 kr. 217.875 inkl. moms, mens TR gjorde g\u00e6ldende, at UR ikke havde leveret de aftalte ydelser, herunder certificerede statiske beregninger. TR havde derfor oph\u00e6vet aftalen og lod statik- og brandydelser udf\u00f8rt af en tredjemand, hvorfor TR havde udgifter, der udlignede resthonoraret.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt, at det som udgangspunkt p\u00e5hviler den underr\u00e5dgivende ingeni\u00f8r at levere eller s\u00f8rge for levering af certificerede statiske beregninger, medmindre andet klart er aftalt. Da UR ikke havde godtgjort, at ansvaret for certificeringen var overdraget til TR, blev det lagt til grund, at de ydelser, som TR havde k\u00f8bt hos tredjemand, skulle v\u00e6re udf\u00f8rt af UR. Idet TR\u2019s dokumenterede udgifter oversteg UR\u2019s honorarkrav, blev UR\u2019s krav anset for udlignet ved modregning, hvorfor TR blev frifundet.<\/p>\n <\/p>\n Erstatningsopg\u00f8relse<\/p>\n T:BB 2026.546 VBA<\/a><\/p>\n Mellem en underentrepren\u00f8r (UE) og en totalentrepren\u00f8r (TE) opstod der tvist om, hvorvidt der var indg\u00e5et en bindende aftale om en samlet malerentreprise i tre etaper. Aftalen var ikke underskrevet, men parterne havde afholdt entreringsm\u00f8der, udvekslet kontraktudkast, og UE havde p\u00e5begyndt arbejdet i etape 1. Efter samarbejdets oph\u00f8r engagerede TE en anden maler til at f\u00e6rdigg\u00f8re arbejdet, idet TE gjorde g\u00e6ldende, at der ikke var indg\u00e5et aftale om etape 2 og 3, mens UE kr\u00e6vede betaling for udest\u00e5ender og erstatning for tabt d\u00e6kningsbidrag.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt, at der var indg\u00e5et en bindende aftale om den samlede malerentreprise, og at TE havde misligholdt aftalen ved at bringe samarbejdet til oph\u00f8r og antage en anden underentrepren\u00f8r. UE havde derfor krav p\u00e5 erstatning for tabt d\u00e6kningsbidrag. Erstatningen blev dog fastsat sk\u00f8nsm\u00e6ssigt til kr. 500.000 (mod kr\u00e6vet ca. kr. 1,5 mio.), da UE ikke havde dokumenteret det forventede d\u00e6kningsbidrag ved den konkrete entreprise tilstr\u00e6kkeligt.<\/p>\n <\/p>\n Andet<\/p>\n T:BB 2026.459 VBA<\/a><\/p>\n I sagen havde en fagentrepren\u00f8r (FE) beskadiget et fiberkabel i forbindelse med nedskruning af skruep\u00e6le. FE blev ved byretsdom p\u00e5lagt erstatningsansvar over for ledningsejeren, hvorefter FE\u2019s forsikringsselskab rejste regreskrav mod hovedentrepren\u00f8ren (HE). Tvisten angik navnlig, hvem der i det indbyrdes forhold bar risikoen for ledningsskaden, samt om regreskravet var for\u00e6ldet.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt, at det efter parternes aftale p\u00e5hvilede HE at foretage den n\u00f8dvendige verificering af hindringer i jorden, herunder ledninger, og at FE alene skulle nedskrue p\u00e6lene efter HE\u2019s afs\u00e6tning. Da HE ikke havde foretaget tilstr\u00e6kkelige ledningsm\u00e6ssige unders\u00f8gelser, m\u00e5tte HE b\u00e6re risikoen for skaden i det indbyrdes forhold. Voldgiftsretten fandt ogs\u00e5, at procesunderretningen under den tidligere byretssag havde for\u00e6ldelsesafbrydende virkning, selv om regreskravet skulle afg\u00f8res ved voldgift. HE blev derfor p\u00e5lagt at betale regreserstatning.<\/p>\n <\/p>\n T:BB 2026.542 VBA<\/a><\/p>\n En forbrugerbygherre (BH) havde antaget en entrepren\u00f8r (E) til opf\u00f8relse af et enfamilieshus. Efter entreprisens afslutning opstod der tvist om en r\u00e6kke p\u00e5st\u00e5ede mangler ved byggeriet, herunder om BH ved en tidligere aftale om entreprisens afslutning havde afsk\u00e5ret sig fra senere at g\u00f8re yderligere mangler g\u00e6ldende, samt om E fortsat havde ret til at afhj\u00e6lpe manglerne.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt, at BH som forbruger ikke var afsk\u00e5ret fra senere at p\u00e5ber\u00e5be sig mangler, selv om parterne tidligere havde indg\u00e5et en aftale om entreprisens afslutning. Voldgiftsretten fandt endvidere, at E\u2019s afhj\u00e6lpningsret var bortfaldet som f\u00f8lge af det lange sagsforl\u00f8b, de betydelige uenigheder om manglernes eksistens og omfang samt E\u2019s afvisning af mangler, der senere blev dokumenteret ved syn og sk\u00f8n. BH\u2019s krav blev dog nedsat sk\u00f8nsm\u00e6ssigt.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n M\u00e5nedens fokus: Regeringen vil g\u00f8re op med byggeriets regeljungle<\/p>\n Det nye regeringsgrundlag har sat fornyet fokus p\u00e5 en problemstilling, som bygge- og anl\u00e6gsbranchen har peget p\u00e5 gennem l\u00e6ngere tid: at komplekse regler og lange sagsbehandlingstider kan g\u00f8re det sv\u00e6rere at bygge, renovere og omdanne eksisterende bygninger.<\/p>\n <\/p>\n If\u00f8lge Dansk Erhverv l\u00e6gger regeringen blandt andet op til et eftersyn af bygningsreglementet, s\u00e5 det bliver enklere at renovere, omdanne og bygge nyt. Organisationen fremh\u00e6ver samtidig behovet for initiativer, der kan nedbringe ventetiderne p\u00e5 kommunernes byggesagsbehandling, da lange sagsbehandlingstider kan f\u00e5 betydning for investeringer, produktivitet og lokale arbejdspladser.<\/p>\n <\/p>\n Tallene viser samtidig, hvorfor byggesagsbehandling fortsat fylder i branchen. KL har oplyst, at kommunerne i 2025 behandlede 7 % flere byggesager end i 2024, men at kun 59 % af sagerne blev behandlet inden for servicem\u00e5lene. DI Byggeris analyse viser tilsvarende, at den gennemsnitlige ventetid p\u00e5 en byggetilladelse faldt til 56,4 dage i 2025, men at sagsbehandlingstiden samtidig steg i 60 af landets 98 kommuner.<\/p>\n <\/p>\n Forskellene mellem kommunerne er fortsat markante. If\u00f8lge DI Byggeri tog det i 2025 gennemsnitligt 2 dage at f\u00e5 behandlet en byggesag i Vallensb\u00e6k Kommune, mens det i Frederikssund Kommune tog 200 dage. Det peger p\u00e5, at der fortsat er et betydeligt forbedringspotentiale i de kommuner, hvor sagsbehandlingen er l\u00e6ngst.<\/p>\n <\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let om regelforenkling handler dog ikke kun om nybyggeri. Dansk Erhverv fremh\u00e6ver ogs\u00e5 regeringens ambition om at g\u00f8re det mere attraktivt at bevare, renovere og omdanne eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Det kobles samtidig til en bredere dagsorden om cirkul\u00e6r \u00f8konomi, r\u00e5stoffer og bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse.<\/p>\n <\/p>\n Samlet set viser udviklingen, at regelforenkling og hurtigere byggesagsbehandling igen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 dagsordenen i bygge- og anl\u00e6gsbranchen. Brancheorganisationerne ser positivt p\u00e5 de politiske ambitioner, men tallene fra KL og DI Byggeri viser samtidig, at der fortsat er store forskelle i kommunernes behandling af byggesager. Det bliver derfor centralt at f\u00f8lge, om ambitionerne oms\u00e6ttes til konkrete \u00e6ndringer, som kan m\u00e6rkes i praksis hos bygherrer, entrepren\u00f8rer og r\u00e5dgivere.<\/p>\n <\/p>\n Godt nyt for byggebranchen: St\u00e6rke gr\u00f8nne ambitioner og opg\u00f8r med byggeriets regeljungle i nyt regeringsgrundlag – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Hvad betyder regeringsgrundlaget for dig? – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Kommunerne behandler flere byggesager – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Fremskridt i f\u00e5 kommuner sikrer kortere ventetid p\u00e5 en byggetilladelse – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Asbestopgaver n\u00e6sten fordoblet f\u00f8r totalforbud mod h\u00f8jtryksspuling – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Byggeriet mangler sand, grus og ler: Region vedtager ny r\u00e5stofplan – L\u00e6s artiklen here<\/a><\/p>\n Markedsdialog er en n\u00f8gle til at indfri b\u00e6redygtighedsambitionerne – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Ny pulje skal f\u00e5 flere brugte materialer tilbage i byggeriet – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Regeringen vil blande sig i, hvorn\u00e5r boligejere m\u00e5 rive huse ned for at bygge nyt – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Sundheds-og omsorgspladser til s\u00e5rbare \u00e6ldre kr\u00e6ver \u00e9n mia. til ombygninger – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Mens en byrde afskaffes kommer en ny og st\u00f8rre til – L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\nNYHEDER FRA BRANCHEN<\/h4>\n
Kilder:<\/h4>\n
Udvalgte nyheder<\/h4>\n