The following decision overview provides an outline of new and relevant rulings within construction and building. The overview contains summaries of decisions since the last newsletter and allows the reader to click through to the respective rulings if needed. The decisions are divided into themes. The section begins with the decision of the month, which highlights a specific theme or issue.<\/p>\n
<\/p>\n
Denne m\u00e5neds afg\u00f8relse ang\u00e5r en tvist mellem en bygherre (BH) og en entrepren\u00f8r (E) om ansvar for mangler ved brandsikringen i forbindelse med opf\u00f8relsen af en vaske- og klarg\u00f8ringshal i et parkeringshus tilknyttet en lufthavn. Sagen rejser navnlig sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorn\u00e5r en entreprise kan siges at udg\u00f8re totalentreprise, og hvilken betydning dette har for ansvaret i relation til projekteringsfejl.<\/p>\n
<\/p>\n
Resume<\/strong><\/p>\n BH besluttede i juni 2017 at opf\u00f8re en vaskehal og en klarg\u00f8ringshal til brug for biludlejning i et eksisterende parkeringshus ved en lufthavn. E blev antaget til at udf\u00f8re arbejdet for en entreprisesum p\u00e5 kr. 900.000 ekskl. moms. I kontrakten, som E selv havde konciperet, var entreprisen betegnet som \u201dTotalentreprise\u201d med henvisning til ABT 93, samtidig med at kontrakten ogs\u00e5 indeholdt henvisninger til AB 92.<\/p>\n <\/p>\n Forud for aftaleindg\u00e5elsen havde BH\u2019s r\u00e5dgivere udarbejdet og indsendt ans\u00f8gning om byggetilladelse til kommunen. Ans\u00f8gningen indeholdt bl.a. et afsnit om brandforhold, hvor det blev forudsat, at anl\u00e6gget skulle opdeles i selvst\u00e6ndige brandm\u00e6ssige enheder som brandceller.<\/p>\n <\/p>\n Byggeriet blev taget i brug i sommeren 2017, uden at der blev udarbejdet en egentlig afleveringsprotokol. F\u00f8rst i forbindelse med kommunens f\u00e6rdigsyn i 2019 blev der rejst sp\u00f8rgsm\u00e5l om brandsikringen, herunder krav til klassifikation af v\u00e6gge, d\u00f8re og porte. I den forbindelse ville kommunen ikke meddele ibrugtagningstilladelse, f\u00f8r der bl.a. var modtaget en revideret brandplan.<\/p>\n <\/p>\n P\u00e5 denne baggrund opstod der tvist om, hvem der var ansvarlig for de konstaterede mangler ved brandsikringen. BH gjorde g\u00e6ldende, at E som totalentrepren\u00f8r var ansvarlig for s\u00e5vel projektering som udf\u00f8relsen og kr\u00e6vede i den forbindelse kr. 1.432.997,10 i erstatning til d\u00e6kning af afhj\u00e6lpningsomkostningerne. E p\u00e5stod frifindelse under henvisning til, at entreprisen reelt ikke var en totalentreprise, og at E derfor ikke bar ansvaret for projekteringen og brandforholdene.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten tog stilling til, hvorvidt E efter parternes aftalegrundlag skulle anses for ansvarlig for brandforholdene. Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at parterne havde indg\u00e5et kontrakten p\u00e5 baggrund af den af E konciperede kontrakt, efter hvilken arbejdet skulle udf\u00f8res i totalentreprise. Dette fremgik dels af overskriften i kontrakten og dels af henvisningen til ABT 93.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fastslog imidlertid, at det afg\u00f8rende ikke var betegnelsen i kontrakten, men derimod hvilke ydelser E faktisk havde p\u00e5taget sig at udf\u00f8re. I denne henseende lagde voldgiftsretten blandt andet v\u00e6gt p\u00e5, at BH ikke havde dokumenteret, at E havde medvirket til projekteringen, herunder ved udarbejdelse af brandplaner. BH havde i det v\u00e6sentligste alene henvist til formuleringerne om totalentreprise i parternes aftale, hvilket ikke ans\u00e5s som v\u00e6rende tilstr\u00e6kkelig dokumentation for, at E havde projekteret eller p\u00e5 anden m\u00e5de v\u00e6ret involveret i udarbejdelsen af brandplaner.<\/p>\n <\/p>\n Det blev endvidere tillagt betydning, at brandplanerne allerede forel\u00e5, da E afgav tilbud p\u00e5 entreprisen, og at E ikke havde v\u00e6ret involveret i indhentelsen af byggetilladelsen, da denne blev indsendt af BH\u2019s r\u00e5dgiver ca. 3 m\u00e5neder forud for aftaleindg\u00e5elsen. E deltog heller ikke i den efterf\u00f8lgende dialog med kommunen vedr\u00f8rende brandforholdene, da denne dialog blev foretaget af BH\u2019s r\u00e5dgivere, uden at E var orienteret herom.<\/p>\n <\/p>\n Efter en fortolkning af aftaledokumenterne og den \u00f8vrige bevisf\u00f8relse fandt voldgiftsretten, at der ikke var tale om totalentreprise. Det forhold, at aftalen var betegnet som \u201dTotalentreprise\u201d og henviste til ABT 93, kunne ikke i sig selv f\u00f8re til et andet resultat. Voldgiftsretten bem\u00e6rkede i den forbindelse, at totalentreprise foruds\u00e6tter, at entrepren\u00f8ren varetager den v\u00e6sentligste del af projekteringen, hvilket ikke fandtes godtgjort.<\/p>\n <\/p>\n Voldgiftsretten fandt herefter, at det ikke var en del af parternes aftalegrundlag, at E skulle udf\u00f8re projekteringen, hvorfor E ej heller skulle b\u00e6re ansvaret for mangler ved brandforholdene. E blev p\u00e5 den baggrund frifundet.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n TBB 2025.938<\/a> \u2013 C-16594<\/strong><\/p>\n I sagen havde HE indg\u00e5et aftale med UE om en murerentreprise i et st\u00f8rre renoveringsprojekt af 84 r\u00e6kkehuse. Entreprisesummen var p\u00e5 kr. 15.200.000 og AB 18 var vedtaget. Den aftalte kontrakttidsplan af april 2021 fastsatte afleveringen til d. 22. maj 2023. Den 11. februar 2022 fremsendte HE en ny hovedtidsplan via systemet Ajour, der nu angav afleveringen til at v\u00e6re d. 3. juli 2023. UE reagerede ikke herp\u00e5, men fremsatte i november 2022 et forsinkelseskrav, som blev afvist. Voldgiftsretten fandt, at UE ved retsfortabende passivitet havde accepteret den nye tidsplan af 11. februar 2022. Dog fandt voldgiftsretten, at UE kunne kr\u00e6ve tidsfristforl\u00e6ngelse og erstatning for en yderligere forsinkelse i perioden mellem d. 3. juli 2023 til slutningen af august 2023. Voldgiftsretten fastsatte sk\u00f8nsm\u00e6ssigt erstatningen til kr. 300.000. UE fremsatte desuden krav om indeksregulering, men dette blev afvist, da kravet blev fremsat for sent.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n TBB 2025.945<\/a> \u2013 C-16297<\/strong><\/p>\n I sagen var der mellem BH og TE indg\u00e5et en totalentreprisekontrakt p\u00e5 ABT 93-vilk\u00e5r om projektering og opf\u00f8relse af 11 boliger. Den samlede entreprisesum var p\u00e5 kr. 10.610.149. Byggeriet blev forsinket, og voldgiftsretten fandt, at dette var som f\u00f8lge af henholdsvis forsinket byggetilladelse samt en forsinket bygherreleverance. Undervejs i byggeriet blev parterne enige om at \u00f8ge TE\u2019s maksimale styringsvederlag fra kr. 600.000 til kr. 900.000. Som f\u00f8lge af forsinkelsen rejste TE krav om yderligere styringsvederlag p\u00e5 kr. 418.948,75. BH p\u00e5stod frifindelse og rejste krav om betaling af kr. 92.459,38. Voldgiftsretten fandt, at TE efter de foreliggende omst\u00e6ndigheder havde rejst kravet for sent, og at der ikke var fremlagt tilstr\u00e6kkelig dokumentation for en v\u00e6sentlig for\u00f8gelse af arbejdets omfang. BH\u2019s selvst\u00e6ndige krav fandtes at v\u00e6re udokumenterede. Voldgiftsretten frifandt derfor begge parter for hinandens krav.<\/p>\n <\/p>\n TBB 2025.915<\/a> \u2013 C-16063<\/strong><\/p>\n I sagen havde BH indg\u00e5et en totalentreprisekontrakt med TE om opf\u00f8relsen af en industrihal. ABT 93 var vedtaget. BH rejste over for TE krav om betaling af kr. 602.872,40 som f\u00f8lge af en r\u00e6kke p\u00e5st\u00e5ede mangler. Der var i sagen foretaget syn og sk\u00f8n. Voldgiftsretten fandt en del af BH\u2019s krav berettigede, mens andre blev afvist som f\u00f8lge af manglende dokumentation samt BH\u2019s egne forhold. Der var desuden tvist om, hvorvidt TE kunne modregne et bel\u00f8b p\u00e5 kr. 25.125 i BH\u2019s krav, som BH i forbindelse med en sagkyndig beslutning var blevet p\u00e5lagt at betale til TE. Voldgiftsretten fandt modregningen berettiget. Nogle bilag, som var fors\u00f8gt fremlagt 8 dage inden hovedforhandlingen af TE, blev desuden afvist som nova.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n TBB 2025.877<\/a> \u2013 C-16095<\/strong><\/p>\n Der var i sagen indg\u00e5et hovedentrepriseaftale mellem BH og HE med en entreprisesum p\u00e5 kr. 7.100.000 omhandlende et renoveringsarbejde, hvor AB 18 var vedtaget. BH nedlagde p\u00e5stand om erstatning som f\u00f8lge af mangler p\u00e5 kr. 5.189.353,35. Heroverfor nedlagde HE selvst\u00e6ndig p\u00e5stand om betaling af kr. 5.000.000 for restentreprisesummen, der var tilbageholdt af BH, samt for ekstraarbejder. For nogle af forholdene fandt voldgiftsretten, at der ikke var tale om egentlige mangler ved HE\u2019s arbejde, selvom arbejdet p\u00e5 visse punkter fraveg aftalegrundlaget, da arbejderne var udf\u00f8rt h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt korrekt og i overensstemmelse med de tekniske muligheder og projektets foruds\u00e6tninger, og i \u00f8vrigt ikke havde betydning for arbejdets funktion, holdbarhed eller visuelle fremtoning. Et enkelt forhold vedr\u00f8rende kantsten, kostet beton og granitkantsten blev dog anerkendt af HE. Voldgiftsretten vurderede i den forbindelse, at udbedringsomkostningerne hertil ikke oversteg HE\u2019s p\u00e5standsneds\u00e6ttelse. HE fik tilkendt kr. 123.383,40 for ekstraarbejder ud over det allerede anerkendte. Samlet blev HE\u2019s krav taget til f\u00f8lge med kr. 4.123.322.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n TBB 2025.920<\/a> \u2013 C-13279<\/strong><\/p>\n I denne sag var der mellem BH og R indg\u00e5et aftale om teknisk r\u00e5dgivning efter ABR 89. BH og HE havde indg\u00e5et hovedentreprisekontrakt efter AB 92, og mellem HE og UE var der indg\u00e5et aftale om bl.a. en vinduesentreprise. BH rejste krav mod b\u00e5de R og HE om betaling af kr. 8.504.754,12 som f\u00f8lge af mangler ved indeklimaet, herunder vinduesentreprisen. HE nedlagde p\u00e5stand over for UE om, at UE skulle friholde HE for ethvert krav, som HE m\u00e5tte blive p\u00e5lagt at betale BH vedr\u00f8rende mangler ved vinduesentreprisen. Voldgiftsretten fandt, at der forel\u00e5 mangler ved indeklimaet, og at R i den forbindelse havde beg\u00e5et projekteringsfejl, samt at HE og UE var ansvarlige for en fejlbeh\u00e6ftet detailprojektering af vinduerne, herunder at sikre t\u00e6thed. De af BH kr\u00e6vede udgifter til egne sagkyndige under syn og sk\u00f8n blev afvist, da disse almindeligvis ikke d\u00e6kkes under en voldgiftssag. Derudover blev BH\u2019s krav om omkostninger til genhusning afvist. BH\u2019s andre krav blev i det hele anset for at v\u00e6re indeholdt i de allerede betalte bel\u00f8b af henholdsvis R, HE og UE. Dog blev HE p\u00e5lagt at betale kr. 40.000 til BH som f\u00f8lge af manglende PI-diagrammer.<\/p>\n <\/p>\n Som vi havde fokus p\u00e5 i vores nyhedsbrev fra august 2025, er kravene til bygningers klimap\u00e5virkning blevet sk\u00e6rpet med henblik p\u00e5 at fremme b\u00e6redygtigt byggeri samt reducere CO2-udledningen fra byggeprojekter. De nye regler indeb\u00e6rer bl.a., at flere byggerier underl\u00e6gges lovgivningen, og at CO2-udslippet skal dokumenteres gennem LCA-beregninger ogs\u00e5 ben\u00e6vnt livscyklusvurderinger.<\/p>\n <\/p>\n For byggeprocessen blev der indf\u00f8rt en ny, selvst\u00e6ndig gr\u00e6nsev\u00e6rdi for byggepladsens klimabelastning p\u00e5 1,5 kg. CO2-\u00e6kv. pr. m\u00b2 pr. \u00e5r, g\u00e6ldende fra d. 1. juli 2025. For at kunne beregne klimap\u00e5virkningen fra byggeprocessen anvendes s\u00e5kaldte A4 og A5-moduler. A4-modulerne d\u00e6kker bl.a. transport af materiel til og fra byggepladsen samt materialer og produkter fra fabrik til byggeplads, herunder al transport, terminalprocesser og distribution. A5-modulerne omfatter bl.a. bortk\u00f8rsel af affald til affaldsmodtagere.<\/p>\n <\/p>\n Ved beregningen af klimabelastningen ved transport af f.eks. materialer (modul A4) findes der flere mulige beregnings- og dokumentationsmetoder, som alle er gyldige. Dokumentationen kan basere sig p\u00e5 (i) generiske tabeller, (ii) h\u00e5ndholdte opg\u00f8relser eller (iii) registrering af de faktiske emissioner baseret p\u00e5 br\u00e6ndstofdata leveret direkte af leverand\u00f8ren. De generiske tabeller er standardv\u00e6rdier, som er indf\u00f8rt i bygningsreglementet, og som hovedsageligt er fastsat p\u00e5 baggrund af rapporten Ressourceforbrug p\u00e5 byggepladsen<\/em> (BUILD Rapport 2023:14).<\/p>\n <\/p>\n Netop muligheden for at beregne CO2-udledningen i forbindelse med transport (modul A4) p\u00e5 baggrund af standardv\u00e6rdier m\u00f8der nu kritik fra flere entrepren\u00f8rer samt brancheorganisationen Dansk Beton. Kritikken lyder bl.a. p\u00e5, at transportberegningerne kan v\u00e6re misvisende og dermed modarbejde de overordnede klimam\u00e5ls\u00e6tninger, hvilket giver anledning til bekymring i branchen.<\/p>\n <\/p>\n Af de ovenst\u00e5ende beregningsmetoder er anvendelsen af standardv\u00e6rdier hurtigst og billigst. De \u00f8vrige metoder kr\u00e6ver flere ressourcer, hvilket medf\u00f8rer, at standardv\u00e6rdierne i praksis anvendes af flertallet. Kritikken retter sig mod, at der ved brug af denne metode ikke tages h\u00f8jde for den konkrete transportafstand og dermed heller ikke det reelle CO2-udslip, som transporten medf\u00f8rer.<\/p>\n <\/p>\n B\u00e6redygtighedschef i CG Jensen, Poul-Erik Olsen, udtaler bl.a. at \u201dDet giver ingen mening at bruge noget, der er s\u00e5 forkert<\/em>\u201d og tilf\u00f8jer, at \u201dDet, vi oplever og h\u00f8rer, er, at rigtig mange i branchen anvender tabellerne, fordi det er nemt, og at de generelt har lavere v\u00e6rdi end de reelle emissioner<\/em>\u201d. B\u00e6redygtighedschef i Enem\u00e6rke & Petersen, Anders Strange S\u00f8rensen har samme oplevelse og udtaler, at \u201dDet er jo paradoksalt, for de generiske v\u00e6rdier i tabellerne stiller os ofte bedre i projekterne, end hvis vi anvendte faktiske v\u00e6rdier. Det giver i hvert fald ikke entrepren\u00f8rerne motiv til at g\u00f8re det s\u00e5 godt som muligt, og dermed g\u00e5r anvendelsen af tabellerne jo imod intentionerne bag klimakravene<\/em>\u201d.<\/p>\n <\/p>\n Stikpr\u00f8ver foretaget af Sweco viser, at standardv\u00e6rdierne kan medf\u00f8re betydelige afvigelser. Sweco har sammenlignet CO2-udledningen fra transport af standardmaterialer med standardv\u00e6rdierne i flere projekter, og de ser en klar tendens. For en r\u00e6kke g\u00e6ngse byggematerialer som beton, armering, gips og isolering kan de faktiske transportafstande medf\u00f8re en v\u00e6sentligt h\u00f8jere klimap\u00e5virkning end den, der fremg\u00e5r af den standardiserede data. For visse produkter kan forskellen overstige 50 %.<\/p>\n <\/p>\n Ved anvendelse af standardv\u00e6rdierne udleder materialer, der er k\u00f8bt i Danmark, samme m\u00e6ngde CO2 som materialer, der er k\u00f8bt i Kina, trods den betydelige forskel i transportafstand. Herom udtaler Poul-Erik Olsen fra CG Jensen: \u201d(\u2026) Det er jo helt sk\u00f8rt og betyder b\u00e5de st\u00f8rre emissioner, og at danske producenter ikke f\u00e5r en fordel at ligge t\u00e6ttere p\u00e5<\/em>\u201d. At klimareglerne om transport af byggematerialer potentielt kan stille danske producenter d\u00e5rligere end udenlandske, er if\u00f8lge Dansk Beton problematisk. Chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen udtaler: \u201dDet er klart, at hvis transporten af betonelementer ind i Danmark fra andre europ\u00e6iske lande ikke p\u00e5l\u00e6gges den faktiske transportafstand, s\u00e5 vil det v\u00e6re konkurrenceforvridende for de danske betonelementer<\/em>\u201d.<\/p>\n <\/p>\n Dorthe Mathiesen sammenligner situationen med indf\u00f8relsen af klimakravene i 2023, hvor manglen p\u00e5 produktspecifikke data gav anledning til sk\u00e6vheder i beregningerne og eksempler p\u00e5 unfair konkurrence. Hun udtrykker hertil, at det \u201d(\u2026) har branchen jo arbejdet med, og nu findes der rigtig mange produktspecifikke data. Dermed er beregningerne jo ogs\u00e5 blevet mere valide.<\/em>\u201d Hun peger p\u00e5 et tilsvarende behov for at videreudvikle opg\u00f8relsesmetoderne for transport til byggepladsen, s\u00e5 beregningerne i h\u00f8jere grad baseres p\u00e5 faktiske forhold. Samtidig fremh\u00e6ver Dansk Beton, at de nye A4\/A5-krav b\u00f8r evalueres i praksis og justeres i takt med bedre datakvalitet, hvilket der er lagt op til ved genbes\u00f8g af kravene i 2027 og 2029.<\/p>\n <\/p>\n Kilder:<\/strong><\/p>\n Entrepren\u00f8rer advarer: Transportberegninger er misvisende og modarbejder klimam\u00e5l \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Klimaregler kan give udenlandske producenter en fordel \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n dk \u2013 Tilg\u00e5 hjemmesiden here<\/a>.<\/p>\n Social- og Boligstyrelsen \u2013 Tilg\u00e5 hjemmesiden here<\/a>.<\/p>\n <\/p>\n Udvalgte nyheder<\/strong><\/p>\n Hvis man ikke er en lillesmule nerv\u00f8s ved den opgave, s\u00e5 er man lavet af sten \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Lokal udvikler skrotter hotelh\u00f8jhus til fordel for nyt byggeprojekt i Esbjerg \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Nyt selskab vil bygge 2.600 nye boliger i Br\u00f8ndby \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Millionudbud p\u00e5 vandv\u00e6rk i Glostrup stiller \u00e9t s\u00e6rligt krav til entrepren\u00f8ren \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Boligaftale skal skabe op mod 25.000 almene boliger over ti \u00e5r \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Region udbyder nybyggeri af speciallager p\u00e5 minus 80 grader \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Nu er der styr p\u00e5 papirerne: Genudbud af entreprise p\u00e5 projekt til 750 millioner \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n K\u00f8benhavn f\u00e5r sv\u00f8mmehal, botilbud og plejehjem til over en halv milliard \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Konkurrence om nyt universitet i Vejle \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Vil indg\u00e5 aftaler med fem r\u00e5dgivere \u2013 rammeaftaler til over 300 millioner i udbud \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Infrastrukturarbejde udbydes med krav om tunge referencer \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n K\u00f8ber grund i Odense – nyt specialtilbud til 85 millioner p\u00e5 vej \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n S\u00f8ger velfunderet entrepren\u00f8r til opgave til 220 millioner kroner \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Voksende aktivitet presser kapaciteten – nu udvider Billund Lufthavn \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Stadionprojekt sendt i udbud: Kr\u00e6ver h\u00f8jt specialiseret samarbejde \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Ugens udbud: Renovering af Kildeskovshallen og udbud af dynamisk indk\u00f8bssystem \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Klar med en halv milliard: Vil gent\u00e6nke sportsomr\u00e5de \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n K\u00f8benhavns Lufthavn s\u00f8ger totalr\u00e5dgiver til stor ombygning \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Pilen peger nedad for konkurser – en gruppe skiller sig ud \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Forsvaret s\u00e6tter gang i stor renovering med s\u00e6rlige sikkerhedskrav \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Ny forskning dokumenterer stort spild af byggematerialer \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Ni minutter og 3,5 ton: Ikonisk kuppel landede p\u00e5 jorden \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\n Cybersikkerhed: DI kalder NIS2-frygt for misforst\u00e5et \u2013 L\u00e6s artiklen here<\/a>.<\/p>\nHvad kan udledes af afg\u00f8relsen?<\/h3>\n
\n
\u00d8vrige afg\u00f8relser<\/h3>\n
Forsinkelse<\/h4>\n
Mangler<\/h4>\n
Nyheder fra branchen<\/h3>\n
M\u00e5nedens fokus: En mulig metode til beregning af CO2-udslip ifm. transport m\u00f8der kritik.<\/h3>\n