AFGØRELSESOVERSIGT
The following decision overview provides an outline of new and relevant rulings within construction and building. The overview contains summaries of decisions since the last newsletter and allows the reader to click through to the respective rulings if needed. The decisions are divided into themes. The section begins with the decision of the month, which highlights a specific theme or issue.
Månedens afgørelse: TBB 2025.936 – Sag nr. C-16769 afsagt den 3. juli 2025
Denne måneds afgørelse angår en tvist mellem en bygherre (BH) og en entreprenør (E) om ansvar for mangler ved brandsikringen i forbindelse med opførelsen af en vaske- og klargøringshal i et parkeringshus tilknyttet en lufthavn. Sagen rejser navnlig spørgsmål om, hvornår en entreprise kan siges at udgøre totalentreprise, og hvilken betydning dette har for ansvaret i relation til projekteringsfejl.
Resume
BH besluttede i juni 2017 at opføre en vaskehal og en klargøringshal til brug for biludlejning i et eksisterende parkeringshus ved en lufthavn. E blev antaget til at udføre arbejdet for en entreprisesum på kr. 900.000 ekskl. moms. I kontrakten, som E selv havde konciperet, var entreprisen betegnet som ”Totalentreprise” med henvisning til ABT 93, samtidig med at kontrakten også indeholdt henvisninger til AB 92.
Forud for aftaleindgåelsen havde BH’s rådgivere udarbejdet og indsendt ansøgning om byggetilladelse til kommunen. Ansøgningen indeholdt bl.a. et afsnit om brandforhold, hvor det blev forudsat, at anlægget skulle opdeles i selvstændige brandmæssige enheder som brandceller.
Byggeriet blev taget i brug i sommeren 2017, uden at der blev udarbejdet en egentlig afleveringsprotokol. Først i forbindelse med kommunens færdigsyn i 2019 blev der rejst spørgsmål om brandsikringen, herunder krav til klassifikation af vægge, døre og porte. I den forbindelse ville kommunen ikke meddele ibrugtagningstilladelse, før der bl.a. var modtaget en revideret brandplan.
På denne baggrund opstod der tvist om, hvem der var ansvarlig for de konstaterede mangler ved brandsikringen. BH gjorde gældende, at E som totalentreprenør var ansvarlig for såvel projektering som udførelsen og krævede i den forbindelse kr. 1.432.997,10 i erstatning til dækning af afhjælpningsomkostningerne. E påstod frifindelse under henvisning til, at entreprisen reelt ikke var en totalentreprise, og at E derfor ikke bar ansvaret for projekteringen og brandforholdene.
Voldgiftsretten tog stilling til, hvorvidt E efter parternes aftalegrundlag skulle anses for ansvarlig for brandforholdene. Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at parterne havde indgået kontrakten på baggrund af den af E konciperede kontrakt, efter hvilken arbejdet skulle udføres i totalentreprise. Dette fremgik dels af overskriften i kontrakten og dels af henvisningen til ABT 93.
Voldgiftsretten fastslog imidlertid, at det afgørende ikke var betegnelsen i kontrakten, men derimod hvilke ydelser E faktisk havde påtaget sig at udføre. I denne henseende lagde voldgiftsretten blandt andet vægt på, at BH ikke havde dokumenteret, at E havde medvirket til projekteringen, herunder ved udarbejdelse af brandplaner. BH havde i det væsentligste alene henvist til formuleringerne om totalentreprise i parternes aftale, hvilket ikke ansås som værende tilstrækkelig dokumentation for, at E havde projekteret eller på anden måde været involveret i udarbejdelsen af brandplaner.
Det blev endvidere tillagt betydning, at brandplanerne allerede forelå, da E afgav tilbud på entreprisen, og at E ikke havde været involveret i indhentelsen af byggetilladelsen, da denne blev indsendt af BH’s rådgiver ca. 3 måneder forud for aftaleindgåelsen. E deltog heller ikke i den efterfølgende dialog med kommunen vedrørende brandforholdene, da denne dialog blev foretaget af BH’s rådgivere, uden at E var orienteret herom.
Efter en fortolkning af aftaledokumenterne og den øvrige bevisførelse fandt voldgiftsretten, at der ikke var tale om totalentreprise. Det forhold, at aftalen var betegnet som ”Totalentreprise” og henviste til ABT 93, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Voldgiftsretten bemærkede i den forbindelse, at totalentreprise forudsætter, at entreprenøren varetager den væsentligste del af projekteringen, hvilket ikke fandtes godtgjort.
Voldgiftsretten fandt herefter, at det ikke var en del af parternes aftalegrundlag, at E skulle udføre projekteringen, hvorfor E ej heller skulle bære ansvaret for mangler ved brandforholdene. E blev på den baggrund frifundet.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
- Afgørelsen fastslår, at betegnelsen “totalentreprise” i kontrakten og henvisningen til ABT 93 ikke i sig selv er afgørende for, hvilken entrepriseform parterne må anses for at have aftalt. Voldgiftsretten foretager i sin bedømmelse af aftaleforholdet en konkret vurdering baseret på det faktiske hændelsesforløb.
Øvrige afgørelser
Forsinkelse
TBB 2025.938 – C-16594
I sagen havde HE indgået aftale med UE om en murerentreprise i et større renoveringsprojekt af 84 rækkehuse. Entreprisesummen var på kr. 15.200.000 og AB 18 var vedtaget. Den aftalte kontrakttidsplan af april 2021 fastsatte afleveringen til d. 22. maj 2023. Den 11. februar 2022 fremsendte HE en ny hovedtidsplan via systemet Ajour, der nu angav afleveringen til at være d. 3. juli 2023. UE reagerede ikke herpå, men fremsatte i november 2022 et forsinkelseskrav, som blev afvist. Voldgiftsretten fandt, at UE ved retsfortabende passivitet havde accepteret den nye tidsplan af 11. februar 2022. Dog fandt voldgiftsretten, at UE kunne kræve tidsfristforlængelse og erstatning for en yderligere forsinkelse i perioden mellem d. 3. juli 2023 til slutningen af august 2023. Voldgiftsretten fastsatte skønsmæssigt erstatningen til kr. 300.000. UE fremsatte desuden krav om indeksregulering, men dette blev afvist, da kravet blev fremsat for sent.
TBB 2025.945 – C-16297
I sagen var der mellem BH og TE indgået en totalentreprisekontrakt på ABT 93-vilkår om projektering og opførelse af 11 boliger. Den samlede entreprisesum var på kr. 10.610.149. Byggeriet blev forsinket, og voldgiftsretten fandt, at dette var som følge af henholdsvis forsinket byggetilladelse samt en forsinket bygherreleverance. Undervejs i byggeriet blev parterne enige om at øge TE’s maksimale styringsvederlag fra kr. 600.000 til kr. 900.000. Som følge af forsinkelsen rejste TE krav om yderligere styringsvederlag på kr. 418.948,75. BH påstod frifindelse og rejste krav om betaling af kr. 92.459,38. Voldgiftsretten fandt, at TE efter de foreliggende omstændigheder havde rejst kravet for sent, og at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for en væsentlig forøgelse af arbejdets omfang. BH’s selvstændige krav fandtes at være udokumenterede. Voldgiftsretten frifandt derfor begge parter for hinandens krav.
Mangler
TBB 2025.915 – C-16063
I sagen havde BH indgået en totalentreprisekontrakt med TE om opførelsen af en industrihal. ABT 93 var vedtaget. BH rejste over for TE krav om betaling af kr. 602.872,40 som følge af en række påståede mangler. Der var i sagen foretaget syn og skøn. Voldgiftsretten fandt en del af BH’s krav berettigede, mens andre blev afvist som følge af manglende dokumentation samt BH’s egne forhold. Der var desuden tvist om, hvorvidt TE kunne modregne et beløb på kr. 25.125 i BH’s krav, som BH i forbindelse med en sagkyndig beslutning var blevet pålagt at betale til TE. Voldgiftsretten fandt modregningen berettiget. Nogle bilag, som var forsøgt fremlagt 8 dage inden hovedforhandlingen af TE, blev desuden afvist som nova.
TBB 2025.877 – C-16095
Der var i sagen indgået hovedentrepriseaftale mellem BH og HE med en entreprisesum på kr. 7.100.000 omhandlende et renoveringsarbejde, hvor AB 18 var vedtaget. BH nedlagde påstand om erstatning som følge af mangler på kr. 5.189.353,35. Heroverfor nedlagde HE selvstændig påstand om betaling af kr. 5.000.000 for restentreprisesummen, der var tilbageholdt af BH, samt for ekstraarbejder. For nogle af forholdene fandt voldgiftsretten, at der ikke var tale om egentlige mangler ved HE’s arbejde, selvom arbejdet på visse punkter fraveg aftalegrundlaget, da arbejderne var udført håndværksmæssigt korrekt og i overensstemmelse med de tekniske muligheder og projektets forudsætninger, og i øvrigt ikke havde betydning for arbejdets funktion, holdbarhed eller visuelle fremtoning. Et enkelt forhold vedrørende kantsten, kostet beton og granitkantsten blev dog anerkendt af HE. Voldgiftsretten vurderede i den forbindelse, at udbedringsomkostningerne hertil ikke oversteg HE’s påstandsnedsættelse. HE fik tilkendt kr. 123.383,40 for ekstraarbejder ud over det allerede anerkendte. Samlet blev HE’s krav taget til følge med kr. 4.123.322.
TBB 2025.920 – C-13279
I denne sag var der mellem BH og R indgået aftale om teknisk rådgivning efter ABR 89. BH og HE havde indgået hovedentreprisekontrakt efter AB 92, og mellem HE og UE var der indgået aftale om bl.a. en vinduesentreprise. BH rejste krav mod både R og HE om betaling af kr. 8.504.754,12 som følge af mangler ved indeklimaet, herunder vinduesentreprisen. HE nedlagde påstand over for UE om, at UE skulle friholde HE for ethvert krav, som HE måtte blive pålagt at betale BH vedrørende mangler ved vinduesentreprisen. Voldgiftsretten fandt, at der forelå mangler ved indeklimaet, og at R i den forbindelse havde begået projekteringsfejl, samt at HE og UE var ansvarlige for en fejlbehæftet detailprojektering af vinduerne, herunder at sikre tæthed. De af BH krævede udgifter til egne sagkyndige under syn og skøn blev afvist, da disse almindeligvis ikke dækkes under en voldgiftssag. Derudover blev BH’s krav om omkostninger til genhusning afvist. BH’s andre krav blev i det hele anset for at være indeholdt i de allerede betalte beløb af henholdsvis R, HE og UE. Dog blev HE pålagt at betale kr. 40.000 til BH som følge af manglende PI-diagrammer.
Nyheder fra branchen
Månedens fokus: En mulig metode til beregning af CO2-udslip ifm. transport møder kritik.
Som vi havde fokus på i vores nyhedsbrev fra august 2025, er kravene til bygningers klimapåvirkning blevet skærpet med henblik på at fremme bæredygtigt byggeri samt reducere CO2-udledningen fra byggeprojekter. De nye regler indebærer bl.a., at flere byggerier underlægges lovgivningen, og at CO2-udslippet skal dokumenteres gennem LCA-beregninger også benævnt livscyklusvurderinger.
For byggeprocessen blev der indført en ny, selvstændig grænseværdi for byggepladsens klimabelastning på 1,5 kg. CO2-ækv. pr. m² pr. år, gældende fra d. 1. juli 2025. For at kunne beregne klimapåvirkningen fra byggeprocessen anvendes såkaldte A4 og A5-moduler. A4-modulerne dækker bl.a. transport af materiel til og fra byggepladsen samt materialer og produkter fra fabrik til byggeplads, herunder al transport, terminalprocesser og distribution. A5-modulerne omfatter bl.a. bortkørsel af affald til affaldsmodtagere.
Ved beregningen af klimabelastningen ved transport af f.eks. materialer (modul A4) findes der flere mulige beregnings- og dokumentationsmetoder, som alle er gyldige. Dokumentationen kan basere sig på (i) generiske tabeller, (ii) håndholdte opgørelser eller (iii) registrering af de faktiske emissioner baseret på brændstofdata leveret direkte af leverandøren. De generiske tabeller er standardværdier, som er indført i bygningsreglementet, og som hovedsageligt er fastsat på baggrund af rapporten Ressourceforbrug på byggepladsen (BUILD Rapport 2023:14).
Netop muligheden for at beregne CO2-udledningen i forbindelse med transport (modul A4) på baggrund af standardværdier møder nu kritik fra flere entreprenører samt brancheorganisationen Dansk Beton. Kritikken lyder bl.a. på, at transportberegningerne kan være misvisende og dermed modarbejde de overordnede klimamålsætninger, hvilket giver anledning til bekymring i branchen.
Af de ovenstående beregningsmetoder er anvendelsen af standardværdier hurtigst og billigst. De øvrige metoder kræver flere ressourcer, hvilket medfører, at standardværdierne i praksis anvendes af flertallet. Kritikken retter sig mod, at der ved brug af denne metode ikke tages højde for den konkrete transportafstand og dermed heller ikke det reelle CO2-udslip, som transporten medfører.
Bæredygtighedschef i CG Jensen, Poul-Erik Olsen, udtaler bl.a. at ”Det giver ingen mening at bruge noget, der er så forkert” og tilføjer, at ”Det, vi oplever og hører, er, at rigtig mange i branchen anvender tabellerne, fordi det er nemt, og at de generelt har lavere værdi end de reelle emissioner”. Bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen, Anders Strange Sørensen har samme oplevelse og udtaler, at ”Det er jo paradoksalt, for de generiske værdier i tabellerne stiller os ofte bedre i projekterne, end hvis vi anvendte faktiske værdier. Det giver i hvert fald ikke entreprenørerne motiv til at gøre det så godt som muligt, og dermed går anvendelsen af tabellerne jo imod intentionerne bag klimakravene”.
Stikprøver foretaget af Sweco viser, at standardværdierne kan medføre betydelige afvigelser. Sweco har sammenlignet CO2-udledningen fra transport af standardmaterialer med standardværdierne i flere projekter, og de ser en klar tendens. For en række gængse byggematerialer som beton, armering, gips og isolering kan de faktiske transportafstande medføre en væsentligt højere klimapåvirkning end den, der fremgår af den standardiserede data. For visse produkter kan forskellen overstige 50 %.
Ved anvendelse af standardværdierne udleder materialer, der er købt i Danmark, samme mængde CO2 som materialer, der er købt i Kina, trods den betydelige forskel i transportafstand. Herom udtaler Poul-Erik Olsen fra CG Jensen: ”(…) Det er jo helt skørt og betyder både større emissioner, og at danske producenter ikke får en fordel at ligge tættere på”. At klimareglerne om transport af byggematerialer potentielt kan stille danske producenter dårligere end udenlandske, er ifølge Dansk Beton problematisk. Chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen udtaler: ”Det er klart, at hvis transporten af betonelementer ind i Danmark fra andre europæiske lande ikke pålægges den faktiske transportafstand, så vil det være konkurrenceforvridende for de danske betonelementer”.
Dorthe Mathiesen sammenligner situationen med indførelsen af klimakravene i 2023, hvor manglen på produktspecifikke data gav anledning til skævheder i beregningerne og eksempler på unfair konkurrence. Hun udtrykker hertil, at det ”(…) har branchen jo arbejdet med, og nu findes der rigtig mange produktspecifikke data. Dermed er beregningerne jo også blevet mere valide.” Hun peger på et tilsvarende behov for at videreudvikle opgørelsesmetoderne for transport til byggepladsen, så beregningerne i højere grad baseres på faktiske forhold. Samtidig fremhæver Dansk Beton, at de nye A4/A5-krav bør evalueres i praksis og justeres i takt med bedre datakvalitet, hvilket der er lagt op til ved genbesøg af kravene i 2027 og 2029.
Kilder:
Entreprenører advarer: Transportberegninger er misvisende og modarbejder klimamål – Læs artiklen here.
Klimaregler kan give udenlandske producenter en fordel – Læs artiklen here.
dk – Tilgå hjemmesiden here.
Social- og Boligstyrelsen – Tilgå hjemmesiden here.
Udvalgte nyheder
Hvis man ikke er en lillesmule nervøs ved den opgave, så er man lavet af sten – Læs artiklen here.
Lokal udvikler skrotter hotelhøjhus til fordel for nyt byggeprojekt i Esbjerg – Læs artiklen here.
Nyt selskab vil bygge 2.600 nye boliger i Brøndby – Læs artiklen here.
Millionudbud på vandværk i Glostrup stiller ét særligt krav til entreprenøren – Læs artiklen here.
Boligaftale skal skabe op mod 25.000 almene boliger over ti år – Læs artiklen here.
Region udbyder nybyggeri af speciallager på minus 80 grader – Læs artiklen here.
Nu er der styr på papirerne: Genudbud af entreprise på projekt til 750 millioner – Læs artiklen here.
København får svømmehal, botilbud og plejehjem til over en halv milliard – Læs artiklen here.
Konkurrence om nyt universitet i Vejle – Læs artiklen here.
Vil indgå aftaler med fem rådgivere – rammeaftaler til over 300 millioner i udbud – Læs artiklen here.
Infrastrukturarbejde udbydes med krav om tunge referencer – Læs artiklen here.
Køber grund i Odense – nyt specialtilbud til 85 millioner på vej – Læs artiklen here.
Søger velfunderet entreprenør til opgave til 220 millioner kroner – Læs artiklen here.
Voksende aktivitet presser kapaciteten – nu udvider Billund Lufthavn – Læs artiklen here.
Stadionprojekt sendt i udbud: Kræver højt specialiseret samarbejde – Læs artiklen here.
Ugens udbud: Renovering af Kildeskovshallen og udbud af dynamisk indkøbssystem – Læs artiklen here.
Klar med en halv milliard: Vil gentænke sportsområde – Læs artiklen here.
Københavns Lufthavn søger totalrådgiver til stor ombygning – Læs artiklen here.
Pilen peger nedad for konkurser – en gruppe skiller sig ud – Læs artiklen here.
Forsvaret sætter gang i stor renovering med særlige sikkerhedskrav – Læs artiklen here.
Ny forskning dokumenterer stort spild af byggematerialer – Læs artiklen here.
Ni minutter og 3,5 ton: Ikonisk kuppel landede på jorden – Læs artiklen here.
Cybersikkerhed: DI kalder NIS2-frygt for misforstået – Læs artiklen here.
Lufthavnen udbyder milliardstor rammeaftale – Læs artiklen here.