Fredag den 2. oktober havde vi hos Dianati & Klink Larsen fornøjelsen af at samle vores strategiske samarbejdspartnere til en faglig og social dag.
Vores samarbejder med Sundgaard Advokater, Hopp & Partners, Christensen Partners, Littler | Denmark and Hannibal Advokatfirma er etableret med et klart formål: at kombinere høj specialisering inden for de enkelte juridiske discipliner med vores ambition om at være juridisk full service partner for bygge- og anlægssektoren.
Christensen Partners bidrager med specialistkompetencer inden for Corporate Commercial, Sundgaard Advokater inden for insolvensret, Littler | Denmark inden for arbejds- og ansættelsesret, Hopp & Partners inden for databeskyttelse, AI og digital regulering og Hannibal Advokatfirma inden for energi- og miljøret.
Samarbejdet betyder, at vi kan bevare fokus på vores egen specialisering og samtidig trække på stærke specialistkompetencer, når vores klienters sager går på tværs af juridiske fagområder.
Men samarbejde handler også om at kende hinanden, dele viden og skabe stærke relationer på tværs af kontorerne.
Fredagens arrangement var et godt eksempel på netop det. Bo Enevold Uhrenfeldt and Christian Bonne Rasmussen fra Littler | Denmark stod for dagens faglige indslag med et spændende kursus om løngennemsigtighed, inden vi sluttede dagen af med middag og godt selskab.
Tak til alle for en inspirerende dag med faglig fordybelse, gode samtaler og styrkelse af et samarbejde, vi sætter stor pris på.